For første gang nogensinde: Krydstogtskib sejler kun på batteri

Skibet er det første krydstogtskib i verden, som drives af et hybrid-system

Det gode skib MS Roald Amundsen fra det norske selskab Hurtigruten har sejlet sin første tur udelukkende på batteri, og dermed er skibet det første krydstogtskib i verden, som drives af et hybrid-system, og som har sejlet udelukkende ved hjælp af batterikraft.

Det skriver blandt andre The Drive på baggrund af en pressemeddelelse fra Hurtigruten.

Krydstogtskibet med plads til 530 passagerer og over 150 ansatte er bygget til at skulle sejle i nogle af verdens mest krævende farvande.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Skibet drives af almindelige motorer, som bliver støttet af store batteripakker. Det betyder, at skibets CO2-udslip er 20 procent lavere sammenlignet med andre krydstogtskibe i samme størrelse.

- Dette indleder et nyt kapitel i maritim historie. MS Roald Amundsen er det første krydstogtskib i verden, som kan sejle på batterier, noget som virkede uopnåeligt for bare få år siden. Med MS Roald Amundsen sætter hurtigruten en ny standard, ikke bare for krydstogtbranchen - men også resten af shippingindustrien, siger Daniel Skjeldam, koncernchef i Hurtigruten, i pressemeddelelsen.

Se også: Verdens dyreste krydstogtskib: 4,5 millioner for en kahyt

Opkaldt efter nationalhelt
Det nye og mere grønne krydstogtskib er opkaldt efter den norske nationalhelt Roald Amundsen, som var den første til at sejle gennem Nordvestpassagen og den første som nåede Sydpolen.

'MS Roald Amundsen er designet og bygget med tanke på bæredygtighed i alle detaljer. Foruden den grønne teknologi, så er skibet det første i verden, som er designet til at være helt fri for engangsplast. Bæredygtighed er en vigtig del af gæsteoplevelsen, lyder det i pressemeddelelsen.

Billederne i denne artikel er fra turen, hvor MS Roald Amundsen som det første krydstogtskib i verden sejler helt uden motorstøj og uden CO2-udslip.

Se også: Millionbøde til krydstogtfirma: Forurenede havet med vilje - for anden gang

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere