Forhadt familie er vendt hjem fra ferie: - Vi har ikke gjort noget galt

Den berygtede familie nægter at have gjort noget galt og påstår, at de er ofrene i sagen, der har trukket overskrifter verden over

Politiet mødte talstærkt op for at rede trådene ud mellem turisterne og newzealænderne. Foto: New Zealand Herald
Politiet mødte talstærkt op for at rede trådene ud mellem turisterne og newzealænderne. Foto: New Zealand Herald

Den berygtede britiske familie, der de seneste par uger er blevet omtalt verden over - ligeledes i Ekstra Bladet -, fordi de blev kylet ud af New Zealand, er vendt hjem til Storbritannien.

Det skriver Daily Mail, som stod klar, da familien landede i lufthavnen søndag morgen.

Familien trak overskrifter, fordi de blev anklaget for at 'hærge' New Zealand under deres familieferie, hvor de efter sigende både nåede at efterlade skrald på stranden samt true de øvrige strandgæster med vold, mens de også er anklaget for at forlade en restaurant uden at betale samt for at ødelægge deres ferielejlighed.

Derudover gik en video af familien viralt, fordi den tydeligt viste alt det skrald og affald, som familien efterlod på stranden, mens man også kan høre en blot otteårig dreng true en anden strandgæst med at 'smadre hende', fordi hun bad familien om at rydde op efter sig selv.

Se også: Turister kylet ud efter trusler fra otteårig: - Jeg smadrer dig!

Løgn!
Familien - bestående af Larry, hans kone, deres to voksne sønner, Joe og David, og sønnernes respektive partnere og børn - er dog bestemt ikke enige i, hvordan historien er blevet fortalt i medierne, fortæller de det britiske medie.

- Vi er blevet tortureret. Vi er blevet fordømt. Vi gjorde ingenting galt. Det har været en ferie i helvede, siger familiemedlemmet Larry Doran og fortsætter:

- Det er løgne. Vi blev nødt til at gemme os i bjergene i to dage. Vi kunne ikke gå nogen vegne. Man kan ikke kalde det en ferie, når vi blev behandlet på den måde, siger den rasende brite og fortæller, at familien vil kontakte myndighederne, da de mener, at deres menneskerettigheder blev overtrådt.

Se også: Teenage-turist fængslet: Uskyldigt feriebillede har udviklet sig dramatisk

'Sigøjner-svin'
Familien landede i Auckland i New Zealand 11. januar og skulle efter planen være på ferie i to uger, men efter en uge blev de deporteret af de newzealandske myndigheder med beskeden om, at de skulle forlade landet inden for 28 dage.

Familien fortalte efterfølgende, at de planlagde at rejse hjem fredag 18. januar, men af uvisse årsager rejste de altså først hjem søndag 27. januar.

Ifølge Joe - også kaldet John - startede kaosset, da de blev beskyldt for at efterlade skrald på stranden, da det - ifølge ham - ikke var deres affald.

- Vi fik skylden for noget, andre havde gjort, siger han og fortæller, at hans bror blev nødt til at farve sit hår, så han ikke kunne genkendes.

- Jeg blev nødt til at afblege mit hår. Folk prøvede at få os til at køre galt, siger Larry og hentyder til, at folk råbte 'sigøjner-svin’ efter familien, hvilket fik ham til at køre ind i en kantsten, så bilens airbags blev udløst.

Se også: To 20-årige kylet i græsk fængselscelle efter uheldig prank

Svinet til af borgmesteren
De lokale newzealændere har dog ikke meget tilovers for den britiske familie, og Aucklands borgmester, Phill Goff, er endda gået så langt, at han i medierne har kaldt dem for 'trash' (udskud, red.) og 'pigs' (svin, red.), hvilket har fået familien til at true med retsforfølge ham for bagvaskelse.

Ifølge Daily Mail er en 26-årig, som rejste sammen med familien, og hvis navn ikke må blive nævnt af juridiske årsager, blevet sigtet for et overfald med et våben samt bedrageri, fordi han har fremvist falske dokumenter for at køre bil i New Zealand.

Han er - ifølge det britiske medie - indtil videre løsladt på kaution.

Derudover har en 26-årig kvinde, der også rejste med familien, tilstået at have stjålet noget reb, en Red Bull og nogle solbriller fra en tankstation i Auckland og har fået en bøde på 55 newzealandske dollars, hvilket svarer til knap 250 danske kroner.

Se også: 23-årig anholdt for falsk bombetrussel: Ville ikke have mor og far på besøg

94 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere