Forlystelsespark afleverer forsvundet pung tilbage efter fire år

Jon tabte for fire år siden sin pung under en tur i en af parkens forlystelser, men nu er den mirakuløst dukket op igen

Forlystelsesparken Hersheypark fandt den forsvundne pung og afleverede den tilbage. Foto: AP
Forlystelsesparken Hersheypark fandt den forsvundne pung og afleverede den tilbage. Foto: AP

En amerikansk mand fra Pennsylvania er efter fire år blevet genforenet med sin pung, som han mistede i forlystelsesparken Hersheypark.

Det skriver ABC 27 News.

Manden ved navn Jon Anson var omkring juletid for fire år siden en tur med sin kone og deres børn i den amerikanske park, da pungen røg ud af hans lomme under en rutsjebanetur.

Siden da har familien besøgt forlystelsesparken hvert år, og Jon Ansons kone fortæller, at det blev til en tradition at lede efter hans forsvundne pung.

- Det blev en slags familie-joke. Vi tager ikke i Hersheypark uden at nævne hans pung, siger Jen Anson til det amerikanske medie.

Parrets 8-årige datter, Katie Anson, har især taget førertrøjen på, når det kom til eftersøgningen i forlystelsesparken.

- Jeg har ledt i floden og i alle buskene, fortæller den lille pige.

Således hang de 64 forlystelsesparkgæster i godt og vel to timer, før fejlen blev udbedret. Foto: AP Ferie - 3. maj. 2018 - kl. 09:46 Forlystelse brød sammen: 64 gæster hang med hovedet nedad i to timer

Alle kort var i pungen
Det endte dog med at blive forlystelsesparken, der fandt den forsvundne punge under et vedligeholdelsestjek.

Og ifølge Jon Anson var indholdet intakt, og han blev således genforenet med alt fra kontanter og kreditkort til gavekort og et Starbucks-kaffekort med en kredit på 87 cents, hvilket svar til knap seks kroner.

Fire år har dog tæret på kvaliteten af pungen og dens indhold, fortæller Jon Ansons ældste datter, Abby Anson.

- Det var klamt. Der var mug indeni, og læderet var helt støvet, siger den 10-årige til ABC 27 News.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Se også: Tre krokodiller river armen af fuld turist

Far glad, søn skuffet
Forlystelsesparken er glade for, at de har kunnet genforene Jon Anson med pungen og fortæller, at de finder forsvundne ejendele på daglig basis, som de gør deres bedste for at aflevere tilbage til ejerne.

Jon Anson siger, at han 'grinte højlydt', da han fik nyheden om den fundne pung, mens hans seksårige søn ikke er helt tilfreds:

- Jeg er ret skuffet, for nu kan vi slet ikke lave sjov med det, når vi er der og sige: 'Kom, lad os lede efter pungen i buskene og den slags', siger sønnen Matthew.

Jon og Jen Anson sætter dog stor pris på genforeningen og kalder det for en solstrålehistorie:

- Det giver håb og tro på, at folk vil aflevere ting, de finder, og som tilhører andre, tilbage, siger Jen Anson, der desuden påpeger, at Jon Anson allerede har brugt de 87 cents på Starbucks.

Ferie - 4. aug. 2017 - kl. 23:03 Stenhård penis(park) for alle pengene

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen