Forsikringsselskab: Omikron giver rødglødende telefoner

Siden den nye coronavariant kom på dagsordenen, er antallet af opkald fra bekymrede kunder steget markant hos forsikringsselskabet Topdanmark

Mange lande har lukket rejseforbindelserne til Sydafrika, da den nye coronavariant menes at stamme derfra. Det skabte en del problemer for mange rejsende i den internationale lufthavn i Johannesburg. Foto: Phill Magakoe/Ritzau Scanpix
Mange lande har lukket rejseforbindelserne til Sydafrika, da den nye coronavariant menes at stamme derfra. Det skabte en del problemer for mange rejsende i den internationale lufthavn i Johannesburg. Foto: Phill Magakoe/Ritzau Scanpix
Følg Ferie

Står du til at rejse til udlandet inden for den nærmeste fremtid?

I så fald er du måske, ligesom mange andre, bekymret for, om din rejse kan blive en realitet på baggrund af den nuværende situation med coronapandemien.

For siden den nye coronavariant omikron blev kendt af offentligheden, har flere og flere lande valgt at indføre diverse restriktioner i forsøg på at dæmme op for variantens udbredelse.

De mange restriktioner kan enten gøre ens rejsemuligheder besværlige eller helt umulige, og det skaber stor bekymring hos mange danskere.

Rødglødende telefoner
De mange skrupler kan tydeligt mærkes hos Topdanmark, som er Danmarks næststørste forsikringsselskab.

Her oplever man, at kunderne kimer selskabet ned med en række spørgsmål og bekymringer forbundet med den nye coronavariant.

En opgørelse viser, at Topdanmark i løbet af den seneste måned har hjulpet 94 procent flere kunder med spørgsmål om rejseforsikringen sammenlignet med samme måned sidste år.

Ifølge opgørelsen ringer 7 ud 10 kunder ikke for at anmelde en skade. I stedet ringer de for at høre om mulighederne for at afbestille en rejse eller for at få hjælp på selve rejsen.

- Telefonerne er igen rødglødende, og vi skal tilbage til starten af coronapandemien for at finde en situation, der minder om den, vi oplever lige nu. Efter en periode med klare rejsevejledninger oplever vi, at der (...) igen er skabt markant usikkerhed, siger Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark.

- Kunder, der snart skal afsted på skiferier, storbyferie og badeferier, ringer med spørgsmål til dækningen på deres rejseforsikring, eksempelvis hvis der er risiko for at blive mødt med et isolationskrav eller en afvisning ved grænsen, siger han.

Afvent situationen
Som det er lige nu, har lande som Israel, Filippinerne og Japan blandt andet lukket grænserne for turister i forsøg på at bremse udbredelsen af omikron.

Samtidig fraråder Udenrigsministeriet herhjemme indrejse til Sydafrika og ni andre afrikanske lande.

Da det endnu er uvist, om Udenrigsministeriet vil fraråde rejser til flere destinationer, eller andre lande lukker ned som følge af den nye coronavariant, opfordrer Topdanmark til, at man afventer situationen.

Helt konkret tager forsikringsselskabet ikke selv stilling til, om kunderne kan få dækning for eventuelle afbestillinger før to til tre dage inden afrejse, idet situationen hurtigt kan ændre sig.

Som udgangspunkt vil man kunne benytte afbestillingsforsikringen, hvis grænserne er lukket til ens rejsedestination, eller hvis det i praksis er umuligt at gennemføre rejsen på grund af enten lockdown eller krav om isolation.  

Topdanmark anbefaler, at man selv orienterer sig om eventuelle restriktioner på ens rejsedestination på Udenrigsministeriets hjemmeside.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på de danske coronatal her.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.