Foruroligende rapport: Piloter fejlhåndterer kollisionsadvarsler

Næsten to tredjedele af piloter håndterer kollisionsadvarsler forkert, viser ny rapport. Det får internationale fagforeninger til at reagere omgående

TCAS-systemet blev udviklet efter adskillige flykollisioner i USA trods flyveledernes indsats. Fra midten af 1990’erne begyndte systemet at blive påkrævet. Siden har der kun været få hændelser. Foto: Shutterstock
TCAS-systemet blev udviklet efter adskillige flykollisioner i USA trods flyveledernes indsats. Fra midten af 1990’erne begyndte systemet at blive påkrævet. Siden har der kun været få hændelser. Foto: Shutterstock
Følg Ferie

TCAS - 'Traffic Collision Avoidance System'. Det er det system, der advarer, når to fly er på mulig kollisionskurs.

Men en ny rapport udgivet af Eurocontrol, der er organisationen for luftfartens sikkerhed i Europa, viser, at forbløffende mange piloter begår fejl i forbindelse med kollisionsadvarslerne. Det skriver Check-in.

Rapporten bygger på 1184 sager fra primært Centraleuropa over de seneste 12 måneder. Og her udfører kun 38 procent af piloterne den korrekte procedure, når de underrettes af TCAS-systemet om en potentiel fare for kollision.

Installation af TCAS-systemet er påkrævet for alle passagerfly. Ved at kommunikere med systemet på andre fly og bede piloterne om enten at stige eller gå ned i højde under potentielt farlige situationer, reducerer systemet risikoen for kollision markant, skriver Check-in.

Ny rapport: Ingen effekt ved at sætte flypassagerer i karantæne

Fokus på mere træning
Ikke desto mindre begår hele 62 procent af piloterne fejl i proceduren, skønt TCAS-systemet instruerer piloterne i, hvad de skal gøre.

Ifølge Check-in har rapporten fået to internationale fagforeninger for piloter og flyveledere til at udstede et fælles notat til sine medlemmer. Det drejer sig om International Federation of Air Line Pilots Association (IFALPA) og International Federation of Air Traffic Controllers Association (IFATCA).

Foreningerne beder medlemmerne om at følge kommandoerne og ikke antage, at fly, de selv kan se udenfor, er de samme, som vises på skærmen.

Dernæst rådes flyselskaber og uddannelsesinstitutioner til at fokusere på, hvad der skal gøres i praksis, når der lyder en kollisionsadvarsel i flyet. Der ønskes ganske enkelt mere træning af piloterne.

For flyvelederne er den største bekymring, at de kan risikere at blande sig ved at give instruktioner modsat, hvad TCAS-systemet beder piloterne om. Det har i mange tilfælde betydet, at piloterne på foranledning af flyvekontroltjenesten eksempelvis er steget i stedet for at gå ned i højde.

Tilbage i 2002 så man et skrækkeligt eksempel på denne misforståede praksis. En Tupolev Tu-154 fra russiske Bashkirian Airlines kolliderede med et DHL-transportfly af typen Boeing 757 over Tyskland.

På trods af at TCAS-systemet instruerede en stigning, fulgte de russiske piloter flyveledernes instruktioner om at gå ned i højde. DHL-piloterne fulgte systemets instruktioner og gik også ned. Alle 71 passagerer på de to fly omkom.

Ungen overlevede: Fly ramte bjørn under landing

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.