Fotosnyd: Infinity poolen var et forvokset badekar

En turist blev slemt skuffet over billedet på bookingsiden, som afveg væsentligt fra virkeligheden

Alle ved, at den rigtige vinkel er helt afgørende på et billede. Men nogle gange grænser det til snyd. Foto: Twitter
Alle ved, at den rigtige vinkel er helt afgørende på et billede. Men nogle gange grænser det til snyd. Foto: Twitter

Har du prøvet noget lignende? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Det har aldrig været nemmere at være sin egen rejsearrangør. Nærmest hvert eneste udlejningsværelse på jordkloden kan reserveres på en af de mange bookingsites, hvor hotellerne beredvilligt lægger de mest flatterende billeder ud af alt fra værelser, morgenbuffet til strandudsigt og ofte en smaragdgrøn eller turkis pool.

Nogle gange bliver kameravinklen dog lidt for kreativ. Det oplevede britiske Jenny Kershaw, som netop har besøgt hotel Mari Gold Hotel & Apartment i Da Nang i Vietnam. Hun har lagt dette billede på Twitter med overskriften; 'Booking.com i forhold til virkeligheden'.

Jenny Kerchaw, der stammer fra Manchester, tog billedet af poolen fra Booking.coms hjemmeside og sammenlignede det med, hvordan poolen så ud, da hun stod foran den. Ikke overraskende var hun skuffet, for vinklen, som billedet på Booking.com er taget med, gør, at poolen ser meget større ud, end den er i virkeligheden.

Indtil videre har hendes tweet fået over 71.000 retweets og er blevet liket af 151.000 brugere.

Desuden har brugerne haft lidt mere sjov med billedet. En anden bruger har zoomet ind på måtten, som ligger på poolens nederste trin og gør sig lystig over, at trinnet er så lille, at der ikke blev plads til det sidste 'e' i 'welcome'. Se billedet herunder.

Booking.com har også bemærket Jennys tweet og har bedt hende sende en klage.

Jenny Kerchaw afviser dog over for The Sun, at hun vil indgive en klage. Hun syntes bare, at det var sjovt.

Billedet, som Jenny sammenligner med, er nu forsvundet fra Booking.coms hjemmeside og erstattet af et andet billede af poolen, som nu også har fået jacuzzi skrevet henover, så gæsterne på forhånd er klar over den diminutive størrelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Booking.com
Foto: Booking.com
 

- Vores mål på Booking.com er at give vores gæster hurtig og nem adgang til transparent information og billeder, som gør, de kan finde det ophold, der er rigtigt for dem, fortæller Booking.com til The Sun.

- Vores kunder, som har boet på stederne, bliver bedt om at anmelde opholdet, da vi mener, det er vigtigt for vores kunder at have adgang til det gode - såvel som ikke så gode - så de kan tage en beslutning på et oplyst grundlag, hvor de vil booke, fortæller Booking.com endvidere.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen