Fræk abe tager selfie foran chokeret familie og giver dem fuck-fingeren

Mor til tre skreg af grin, da hun gik igennem feriebillederne

En abe sprang ind foran kameraet og 'tog en selfie', da den australske familie ville have et billede fra deres besøg i abeskoven på Bali. Foto: Ritzau Scanpix
En abe sprang ind foran kameraet og 'tog en selfie', da den australske familie ville have et billede fra deres besøg i abeskoven på Bali. Foto: Ritzau Scanpix

Det australske ægtepar Judy og Simon Hicks var på en drømmeferie til Bali med deres tre børn Elijah, Jimmy og Kayleigh, da en abe bogstaveligt talt stjal hele billedet.

Familien på fem var taget på en dags-tur til den populære attraktion Ubud Monkey Forest, hvor aberne er tamme og kommer tæt på de besøgende turister.

Her besluttede de sig for, at de ville forevige det mindeværdige besøg, så de bad en lokal guide om at tage et billede, hvor hele familien var med.

Det skriver blandt andre News.com.au.

Men under fotoseancen hoppede en nysgerrig abe ind foran guiden, og  kom i den grad i fokus på familiens billeder.

Da 37-årige Judy Hicks bagefter kiggede billederne igennem, brød hun ud i et kæmpe latterhyl. Først da opdagede hun nemlig, at den frække fotobombende abe gav dem et ubehøvlet tegn i form af en oprejst langemand.

Da Judy Hicks kiggede billederne igennem, opdagede hun, at det var en ualmindeligt fræk abe. Foto: Ritzau Scanpix
Da Judy Hicks kiggede billederne igennem, opdagede hun, at det var en ualmindeligt fræk abe. Foto: Ritzau Scanpix

- Den abe havde uden tvivl en fræk personlighed. Vi havde sådan en god ferie, og de her sjove billeder gjorde det bare bedre, siger Judy Hicks til det australske medie.

Familien var på Bali i december sidste år, men det var først i denne uge, at de delte billederne på nettet.

- Jeg lagde billedet på min Facebook og Instagram, og min familie og alle mine venner syntes, det var hylemorsomt.

- Den oplevelse var en af højdepunkterne ved vores tur, og selve billedet er noget, vi kan se tilbage på og huske altid, siger Judy Hicks.  

Det lykkedes også at få billeder af familien uden frække aber på Bali. Foto: Ritzau Scanpix
Det lykkedes også at få billeder af familien uden frække aber på Bali. Foto: Ritzau Scanpix
 

 

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere