Freaky? Dette er et rigtigt lortemuseum

Et nyt japansk museum vil fokusere på afføring

UNKO er et rigtigt lortemuseum. Foto: PR
UNKO er et rigtigt lortemuseum. Foto: PR

UNKO betyder lort på Japansk, og så er det navnet på et nyt museum i Yokohama i landet, som åbner til marts.

Museet hedder da heller ikke bare 'lort' for sjov. Det er nemlig også hovedtemaet for centeret.

Det skriver Timeout Japan.

Det er ikke ægte afføring, der vil være at se på museet.

Det fokuserer hovedsageligt på flerfarvede emoji-lorte, som vil være baggrund for en række aktiviteter.

Lortemaskot
Udstillingen vil vare i fire måneder og vil have tre områder, hvor børn kan lege under bestemte temaer kaldet 'un'teractive, 'un'sta-genic og 'un'telligence - alle navne, der spiller på UNKO.

Museet vil desuden have sin egen maskot ved navn 'Unberuto,' der er en omvandrende lort med sit eget tilhørende toilet.

En af aktiviteterne er blandt andet et boldbassin, som du måske kan huske fra McDonalds. I stedet for bolde kan man dog lege i en kasse med pastelfarvede lorte, mens forældrene kan kigge på fra lorteformede stole.

I den interaktive afdeling kan du spille et spil, hvor du skal trampe på de lorteformede lysprojektioner, så de splatter.

Der vil desuden være en kunstudstilling med, ja du har gættet det, lortekunst.

Se også: Første gang nogensinde: Kom indenfor i Den Forbudte By

UNKO-museet vil være at finde i fire måneder fra marts. Foto: PR
UNKO-museet vil være at finde i fire måneder fra marts. Foto: PR
 

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere