Annonce:
Annonce:

Fredet fortidsminde gravet op under hærværk: - Det er virkelig dumt

Et af Danmarks kendteste fortidsminder fra vikingetiden blev i påsken udsat for hærværk

Hærværket er sket henover påsken, og hullerne er 30-40 cm dybe. Foto: Nordjyllands Historie Museum
Hærværket er sket henover påsken, og hullerne er 30-40 cm dybe. Foto: Nordjyllands Historie Museum
Annonce:
Følg Ferie

En eller flere gerningsmænd gravede i påsken flere dybe huller på det fredede fortidsminde i Nordjylland, Lindholm Høje Museet.

Personalet på museet opdagede hullerne påskesøndag, og det omfattende hærværk er sket blandt højens næsten 700 ikoniske stensætninger, som hver især markerer en grav fra perioden yngre jernalder til og med vikingetiden.

Det oplyser Nordjyllands Historiske Museum i en pressemeddelelse.

Amerikansk turist taget i at stjæle fra Auschwitz

Som du kan se på billederne her i artiklen, har gerningsmændene gravet huller i fortidsmindet, og fordi hærværket er så omfattende, som det er, har museet valgt at politianmelde hændelsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lindholm Høje er udgravet for mange år siden, så hvis gerningsmændene havde håbet at gøre et spektakulært vikingefund, så er der intet at komme efter. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
Lindholm Høje er udgravet for mange år siden, så hvis gerningsmændene havde håbet at gøre et spektakulært vikingefund, så er der intet at komme efter. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Annonce:

- Det virker påfaldende med to tilfældige huller af den størrelse lige der. Vi kan se, at der er brugt en lille feltspade til at grave med, og at hullerne er 30-40 cm dybe. Det er af så grov karakter, at hvor vi normalt bare ville anmelde hærværket til Slots- og Kulturstyrelsen, så har vi været nødt til også at politianmelde det denne gang, siger Lone Andersen, der er arkæolog og museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum, og som har ansvaret for tilsyn med fredede fortidsminder i Nordjylland, i pressemeddelelsen.

Museumsinspektøren fortæller, at det ikke er første gang, den slags sker.

Faktisk er det en stigende tendens, siger hun.

- Hver gang det sker, går det direkte i mit arkæologi-hjerte. Det er en blanding af frustration og græmmelse over, at nogle mennesker har så skidt en moral. Det er ualmindeligt hæsligt at se på, siger hun.

Endnu kender man ikke noget til motivet for hærværket, men museet selv vurderer, at den eller de ukendte gerningsmænd håbede på at gøre 'et spektakulært vikingefund'.

Sensationelt fund i Aalborg: Sværdet stak op af jorden

- Det er virkelig dumt, for hele området er jo udgravet for mange år siden, så der er ikke noget at komme efter, siger museumsdirektør Lars Christian Nørbach fra Nordjyllands Historiske Museum i pressemeddelelsen.

Annonce:

- Ødelagt fælles historie
Hos Slots- og Kulturstyrelsen tager man hærværket meget alvorligt, og mener, at det svarer til at begå hærværk på en kirkegård.

- Lindholm Høje er et af Danmarks mest ikoniske og mest besøgte fortidsminder, og det har stor betydning for forståelsen af livet i yngre jernalder og vikingetid. Derfor er det rigtig ærgerligt, at nogen har været i gang med at ødelægge en del af vores fælles kulturarv, siger Lars Bjarke Christensen, konsulent og arkæolog mag.art, i Slots- og Kulturstyrelsen i pressemeddelelsen.

-  De har ødelagt en del af vores fælles historie, og ødelæggelserne svarer til, at man går ud på en kirkegård, vælter gravsten og graver i jorden, siger han.

Det kan koste museet op til 100.000 kroner at reetablere fortidsmindet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: