Fremtidens superfly: Fra Europa til Australien på 1,5 time

Superhurtige fly og rejser til fjerne galakser bliver fremtiden for passagerfly

En flyvetur til Australien på kun halvanden time, er virkelighed om 10-15 år (Foto: Joan Campderro?s-i-Canas)
En flyvetur til Australien på kun halvanden time, er virkelighed om 10-15 år (Foto: Joan Campderro?s-i-Canas)

En tur fra London til USA på kun en time, eller fra London til Australien på omkring halvanden time. Det er rejsetiden med SpaceLiner – flyet der formentlig bliver til virkelighed om 10-15 år.

Se også: Her skal pool svæve i ti etagers højde

SpaceLiner er udviklet af nogle tyske ingeniører fra DLR´s Space Launcher Systems Analysis Group i Bremen, og er opbygget af to forskellige enheder. 

Den ene er til passagerer, mens den anden er en raket-lignende enhed, der driver flyet til en fart på mere end 20 gange lydens hastighed, når flyet når tophastigheden efter kun 10 minutter. Motoren kører på flydende brint og ilt og er miljøvenlig.

Se også: Derfor letter fly ikke uden askebægre ombord

Af sted som en rumraket
En raketmoter sender flyet af sted, som når op i en højde på omkring 80 km. Når flyet har nået den ønskede højde og hastighed, vil de to enheder blive adskilt fra hinanden. Mens enheden med passagererne vil fortsætte mod destinationen, vil raketenheden returnere til afsendelsesstedet.

 

SpaceLinere skal bruge sin egen terminal og landingsbane, ligesom der er behov for en nøje ruteplanlægning, så flyet hverken kolliderer med andre fly eller generer boligområder lydmæsigt. 

På rejse med Star Trek
Hvis du ikke kan nøjes med det ultrahurtige fly mellem destinationer på jorden, skal du vente lidt længere tid. Den australske professor i astrofysik, Geraint Lewis, har nemlig netop proklameret, at vi om 100 år vil flyve mellem galakser, på bedste Star Trek-manér.

Ifølge professoren, som er tilknyttet universitet i Sydney, er rejsen mellem galakser teoretisk muligt, og altså ikke kun noget for Kaptajn Kirk i Star Trek.

Hans teorier bygger på Einsteins relativitetsteori, og omhandler hvordan vi kan bøje rum og tid omkring et rumskib. Vi har endnu ikke de materialer, der kan virkeliggøre dette, men, ifølge Professor Geraint vil vi om 100 år være klogere på universet, og rejser til galakser vil måske være mulige.

Indtil videre må vi nøjes med Kaptajn Kirks missioner til de fjerne galakser og i stedet se frem til en hurtig flyvetur med SpaceLineren.

72 kommentarer
Vis kommentarer