I Danmark er lovliggørelse af hash med jævne mellemrum til stor debat. Bl.a. diskuteres muligheden for lovændringer på Christiania i København, hvor hash i forvejen forhandles åbenlyst på den såkaldte Pusher Street.
Læs også: Hash-hotel tilbyder 'healende' cannabis-massage
Uanset om du er for eller imod, tyder noget på, at fri hash tiltrækker turister generelt – både til Christiania herhjemme, men også til de stater i USA, hvor hash i løbet af de seneste år er blevet legaliseret.
Disse stater; Colorado, Washington og Oregon, har nemlig oplevet en stigende interesse fra turister siden lovændringen i forholdt til cannabisbrug, -produktion og -salg blev en realitet. Det viser en analyse fra hoteleksperten Hotels.com.
I 2014 steg søgninger med check-in i perioden 17.- 20. april i Denver i Colorado således med 73 pct. sammenlignet med samme periode året før. Og det falder sammen med, at Denver i lige præcis i denne periode afholder en række organiserede hash-events og musikfestivaler.
Læs også: Colorado er nyt hot spot for cannabis-turisme
Også Oregon, som har legaliseret hash fra 1. juli i år, mærker en stigende interesse fra turister. Ifølge analysen fra Hotels.com er søgninger steget med 25 pct. på mulige hotelbookinger i de første 90 dage efter den nye lovgivning træder i kraft.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.