Hvad, der skulle have været en romantisk ferie, endte som et sandt mareridt for et spansk par, som opholdt sig på den populære spanske ferieø Tenerife.
David Patinho havde blot lige friet til sin kæreste, da han så en 74-årig kvinde blive revet væk af en stor bølge ved Puerto Santiago på den vestlige kyst på Tenerife onsdag i sidste uge. Det skriver Daily Star.
35-årige David Patinho hoppede resolut i vandet for at redde den ældre turist ved navn Isabel Gallardo, men strømmen var for stærk, så både David og Isabel endte med at blive revet med væk.
Alt sammen for øjnene af hans nyforlovede, som ifølge mediet er i stort chok over den frygtelige hændelse.
Kaos og flere døde på populær thailandsk ø: Så vanvittigt er vejret
Italiensk mand forsvundet
En ukendt italiensk mand hoppede også i vandet for at hjælpe, men han mistede højst sandsynligt også livet på grund af sit heroiske redningsforsøg, da han blev revet væk af strømmen og endnu ikke er fundet af redningsfolk.
David Pationho mødte sin kæreste på et hotel på ferieøen, hvor de begge arbejdede. Ifølge mediet er David Patinos forældre og søster nu rejst til Tenerife for at hente hans jordiske rester med hjem.
- Han var en vidunderlig dreng. Han var meget glad her på Tenerife, fortæller hans tante Maria Pantino.