Frygter angreb: Populært turistparadis truet af Islamisk Stat

Et højt antal indbyggere er rejst fra den muslimske republik Maldiverne for at tilslutte sig Islamisk Stat

Maldiverne er kendt for at være billedet på en fredelig luksusferie i et tropisk paradis, men problemerne ulmer. Foto: LiliGraphie
Maldiverne er kendt for at være billedet på en fredelig luksusferie i et tropisk paradis, men problemerne ulmer. Foto: LiliGraphie

Landet er kendt for sit klare blå vand, paradisiske strande og luksus-feriehytter.

Men der er problemer i paradiset Maldiverne, for den muslimske republik, som ellers normalt emmer af fred, er præget af en høj grad af radikalisering og har modtaget flere trusler om angreb fra terrororganisationen Islamisk Stat.

Det skriver news.com.au.

Maldiverne ligger i det Indiske Ocean sydvest for Indien og består af en række små øer eller såkaldte atoller. Især velhavende, vestlige turister fra Europa har Maldiverne som et yndet feriemål, når de vil flygte fra vintervejret i hjemlandet.

Voldsom kulmination
Problemerne i landet er primært interne, og det tropiske paradis frygter nu en voldsom kulmination.

Befolkningen er utilfredse med præsident Abdulla Yameen, som fortsat taber opbakning, og derudover har republikken et stigende problem med statsborgere, der rejser til Mellemøsten for at tilslutte sig Islamisk Stat og andre militante grupper.

Kæmper for Islamisk Stat
Et estimat lyder, at omkring 200 maldivere er rejst ud af landet for at gøre netop det, og ifølge news.com.au betyder det, at Maldiverne er det land, der har bidraget med flest udenlandske kæmpere målt i forhold til antallet af indbyggere.

- Det gør mig meget, meget bange at se, hvad der sker (i landet, red.), siger ekspert i islamisk radikalisering fra Dublin Universitet, Azra Naseem, til mediet The Australian ifølge news.com.au.

Hun kommer selv fra det tropiske ø-paradis og mener, at selv et enkelt mindre terrorangreb på et af luksushotellerne ville - udover at tage menneskeliv - skade landets eksklusive og livsvigtige turistindustri.

- Rige vestlige turister, mod hvem det meste af Maldivernes turisme er peget mod, ville ikke have lyst til at booke dyre ferier i et land, der er kendt for at producere jihad, siger hun.

Flere trusselsvideoer rettet mod Maldiverne er allerede blevet frigivet af Islamisk Stat. Her kræver man, at landet skal indføre den strikse sharia-lov.

Se også: Antallet af forsinkede fly er eksploderet - her er forklaringen

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere