Fugl skaber blodbad efter kollision med fly

Luftfartstrafikken kan byde på mere eller mindre uheldige sammenstød – for et fly blev mødet med en af luftens næbbede trafikanter dog et rimeligt blodigt et af slagsen

Pas på bevingede trafikanter i lufttrafikken (Foto: Flickr/Caribb)
Pas på bevingede trafikanter i lufttrafikken (Foto: Flickr/Caribb)

Det var med både buler og blod på næsen, at flyet, Air Namibia A319-100, landede i Hosea Kutako International i Namibia. Episoden, som i flyindustrien også kaldes for 'bird strike' (flykollisioner med fugle red.), er faktisk ikke et unormalt fænomen, skriver The Telegraph.

Bird strikes er normale under flys landinger og afgange, fordi det her er i det luftniveau, at fugle også flyver, fortæller talspersonen fra flyselskabet, Paul Nakawa, til de namibiske nyheder.

Han forklarer, at bird strikes kan forårsage alvorlig skade på et fly, som det, man ser, i det her tilfælde.

Sådan slipper fuglene med fjerene i behold
Nakawa fortæller, at bird strikes ligger uden for, hvad mennesket reelt set kan kontrollere. Men faktisk lærer piloter teknikker under deres oplæring, for at sikre passagernes sikkerhed ombord.

Logistikchef David Millward forklarede tilbage i 2011 til nyhedssiden Telegraph Travel de tekniske procedurer:

– Selv om fugle kan og vil forårsage skader på både motor og forrude, vil skaderne i de fleste tilfælde være minimale. Lufthavne bruger flere teknikker til at holde fugle væk, inklusive affyring af skud for at skræmme dem væk. Nogle bruger endda fugle som lokkemad, såsom falke, for at sprede potentielt farlige fugleflokke.

Københavns Lufthavn: Vi anvender angstskrig fra måger
Pressechef i Københavns Lufthavn, Kasper Hyllested, fortæller til Ekstra Bladet, at det især handler om at gøre området så uattraktivt for fugle, som muligt.

– For at undgå de såkaldte bird strikes anvender vi et bredt spektrum af muligheder. Vi samler således erfaring via data og overvåger konstant fuglebestanden. Mågejægere, som jager fuglene væk 24 timer i døgnet, er med til at forebygge flykollisioner med fugle. Vi anvender derudover højtalere, der udsender forskellige fugles angstskrig, der får fuglene til at flygte. Græsarealer holdes også i en særlig længde, der gør det uattraktivt for fugle at opholde sig i området.

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere