Fuld passager i slagsmål på fly: Måtte ikke få flere øl

En video viser, hvordan en flypassager bliver irriteret og starter et slagsmål med en anden passager, da kabinepersonalet nægter at lade ham købe flere øl

- Vi er fremme om en time, prøver stewarden at sige til den ophidsede passager. (Video: Bill Bolduc)

En fuld og aggressiv passager på et fly fra St. Croix til Miami blev så sur over, at kabinepersonalet nægtede at lade ham slukke sin tørst i flere øl, at han startede et slagsmål med en anden passager om bord på flyet.

Det skriver Miami Herald.

En medpassager på American Airlines-flyet ved navn Bill Bolduc formåede at filme den kaotiske situation, som altså begyndte, da kabinepersonalet efterlevede lovgivningen, der siger, at det er ulovligt for flyselskaber at servere alkohol til berusede passagerer.

På videoen kan man da også høre stewarden sige, at den berusede mand i en sort t-shirt skal sætte sig ned, og han ikke vil servere flere øl for ham.

- Du er da min bartender, svarer manden efterfølgende.

Se også: Skrigende kvinde amok på fly: Ville åbne døren i luften

Da stewarden ikke vil give sig, begynder manden at råbe, hvilket får flere andre passagerer til at blande sig og bede manden om at 'slappe af', hvilket blot gør manden endnu mere rasende.

Han truer med at ville dræbe en af de andre passagerer, og det sætter gang i et slagsmål, som flere andre passagerer forsøger at stoppe.

Du kan se slagene flyve i videoen øverst oppe.

Ifølge en politianmeldelse, som Miami Herald har fået indsigt i, har stewarden udtalt, at han allerede inden kontroversen mistænkte manden for at være fuld, da han havde fundet ham på flytoilettet og efterfølgende hjulpet ham tilbage i sit sæde.

I den forbindelse havde manden angiveligt kaldt stewarden et nedsættende ord, der antydede, at stewarden var homoseksuel, har stewarden fortalt til FBI.

Se også: Rasende kvinde smidt af flyet: Nægtede at sidde ved siden af baby

Spyttede og råbte videre
Hele slagsmålet varede ifølge Bill Bolduc mere end en time, men selv efter det fortsatte manden med at forstyrre:

- Han slog i sædet, bandede og råbte ad andre passagerer og spyttede endda på nogle af dem, fortæller Bill Bolduc til WSVN-Channel 7 og fortsætter:

- Flypersonalet var meget professionelle og håndterede situationen så godt, som de kunne. Det kunne hurtigt have eskaleret endnu mere, hvis personalet ikke havde været så rolige.

Det lokale politi stod klar til at anholde manden, da flyet landede i Miami. De har nu videregivet sagen til FBI, som har arresteret manden.

American Airlines bekræfter hændelsen over for Miami Heral og fortæller, at de tilkaldte politiet, da en af deres passagerer opførte sig 'forstyrrende'.

Ferie - 12. dec. 2017 - kl. 08:31 Absurd tog-skænderi: - Jeg har fat om dine boller, hvide idiot

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere