Fuld passager slog pilot

En fuld mand kunne ikke komme med fly, så slog han piloten

En fuld passager skulle have valgt at sove sin brandert ud, i stedet for slog han en pilot. Foto: Colourbox
En fuld passager skulle have valgt at sove sin brandert ud, i stedet for slog han en pilot. Foto: Colourbox

Hvad der sker i Vegas, bliver i Vegas. Det er et ordsprog, byen er blevet kendt for.

Men en gæst, som var på vej væk fra byen, har nok ikke helt forstået, hvad det vil sige. Han tog nemlig en sigtelse for vold med sig hjem.

Manden, hvis identitet ikke er offentliggjort, skulle med et fly fra McCarran International Airport, men nåede det ikke, fordi han var for fuld til at boarde. Det ville han ikke finde sig i, så i stedet for at gøre som personalet bad ham om, slog han piloten. Det skriver Fox News.

Se også: Fuld passager fik Ryanair-fly til at lande i Danmark

Lufthavnens talsperson Christine Crews, fortæller til Fox News, at manden slog piloten to gange, da piloten blandede sig, fordi manden ikke var enig i, at han var for fuld til at flyve.

Herefter blev den 49-årige mand anholdt af politiet i Las Vegas og er nu sigtet for vold.

Frontier Airlines, som var selskabet, han skulle flyve med, skriver i en udtalelse, at piloten ikke havde brug for lægehjælp.

Se også: Fly måtte ikke lette: Piloterne var fulde

- Piloten, der var involveret, havde ikke brug for lægehjælp, og vi vil gerne anerkende den professionalisme, som vores medarbejdere har vist under denne hændelse. Vores medarbejdere og passagerers sikkerhed er førsteprioritet.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere