Fyldt passagerfly torpederer parkeret Airbus

222 passagerer fik sig en slem forskrækkelse, da deres fly bragede ind i et andet i Istanbul

Asiana Airlines' forhåbninger om at udfordre landets største luftfartsselskab, Korean Air, led et alvorligt knæk søndag, da et af virksomhedens større passagerfly bragede ind i en parkeret Airbus A321 i Istanbuls Atatürk-lufthavn.

Flyet var på vej ud på startbanen med henblik på take-off mod Incheon i hjemlandet, da flyets højre vinge skrællede det mindre Turkish Airlines-flys halefinne.

Ingen kom til skade ved sammenstødet, men den store A330'er formåede ved sin blotte vægt at flytte A321'eren flere meter, som videoen herover viser.

Dræbt af brandbil
Tyrkiske myndigheder har indledt en undersøgelse, der i sidste ende skal afgøre, hvor ansvaret for ulykken skal placeres.

Tilfalder det Asiana Airlines, står selskabet ifølge Korea Times over for 'administrative foranstaltninger', som en embedsmand i det tyrkiske transportministerium formulerer det over for avisen.

Asiana har tidligere trukket overskrifter verden over, da et af dets fly i 2013 ramte et dige under indflyvningen til den internationale lufthavn i San Francisco og styrtede ned.

Et Asiana Airlines Boeing 777-fly styrtede ned i San Franciscos internationale lufthavn i lørdags. (Foto: AP)
Et Asiana Airlines Boeing 777-fly styrtede ned i San Franciscos internationale lufthavn i lørdags. (Foto: AP)

Tre personer døde; én i selve styrtet, en anden, da en brandbil på vej til ulykken kørte vedkommende over, og den tredje på hospitalet som følge af sine kvæstelser. Tragedien kvæstede flere end 180 passagerer.

Se også: Piloter kunne ikke se landingsbane ved dødsulykke

Tre meter fra katastrofen
Det er samtidig kun små to uger siden, det kom frem, hvordan et nyere drama havde udspillet sig i forbindelse med en landing. Her undgik en Airbus 320 i sidste øjeblik at lande oven i fire ventende passagerfly i den internationale lufthavn i San Francisco.

Først i allersidste øjeblik gik det op for piloterne på Air Canada-flyet, at de havde taget fejl af selve landingsbanen og taxi-banen.

Det lykkedes kaptajnen at trække det tunge fly op, da det var kun tre meter fra at flyve ind i et holdende fly.

Et sammenstød med et eller flere af de ventende fly kunne ifølge eksperter have udløst den største katastrofe i luftfartens historie.

Episoden fandt sted i juli sidste år, men blev først kendt for offentligheden denne måned.

Samfund - 4. maj. 2018 - kl. 08:17 Chok-video afslører: Så tæt var fly på at lande i fire passager-fly

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen