Genialt trick redder flypassager fra bøde

Passagereren tager 15 trøjer på for at undgå at betale for overvægt på flyet

Her tager en skotsk mand op til 15 trøjer på, fordi hans kuffert var for tung. Video: Privatoptagelse

En skotsk mand ved navn John Irvine ville ikke gå med til at betale for 8 kg bagage-overvægt, da han skulle med et fly fra Nice til Edinburgh, så han tog ganske alternative midler i brug.

John Irvine fik at vide af Easyjet-personalet, at hans bagage vejede otte kilo for meget, og at han ikke måtte få bagagen tjekket ind uden at betale et gebyr på 96 pund svarende til cirka 800 kroner.

Se også: Farvel til 'Beijing-Bikini': Her må mænd ikke længere vise maven frem

Men det ville Irvine ikke. Derfor iklædte han sig i stedet otte kilogram tøj, mens temperaturen uden for var 30 grader.

Det skriver Metro.co.uk.

Familien rejste tilbage fra Nice til Edinburg, og det er John Irvines søn Josh, som har filmet videoen, som du kan se over artiklen, og som sønnen lagde ud på mediet Twitter.

- Vi var på vej hjem til Bearsden, Glasgow, fra Frankrig lørdag nat, og vi troede slet ikke, vi ville have 8 kg for meget bagage med, fortæller Josh Irvine til Metro.

- Den ansatte ved skranken spurgte os, om vi ville betale ekstra, men min far kiggede lige op på hende og sagde 'se her' og åbnede kufferten, inden han hurtigt tog 15 trøjer på for at reducere vægten, fortæller Josh, der også afslører, at han slet ikke kunne stoppe med at grine.

Tricket virkede
Josh Irvine fortæller desuden, at personalet også kæmpede med at holde masken.

- Personalet var færdige af grin, men det var en kamp at komme igennem security check, fordi personalet troede, at han prøvede at smugle noget under al tøjet. Til sidst kom vi dog igennem, fortæller Josh.

Se også: Turist anholdt i lufthavnen i Island: Havde for meget tøj på

Videoen gik viralt på Twitter, og selv om faren ifølge Josh først var skeptisk over, at videoen blev delt flittigt, kan han dog godt grine af det nu.

89 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere