Glemte brystimplantater på hotel

Godbidder fra hittegodskassen – her er de underligste ting, hotelgæster glemmer på værelserne

En kvinde glemte sine brystimplantater på hotelværelset i Queensland i Australien (Foto: Colourbox)
En kvinde glemte sine brystimplantater på hotelværelset i Queensland i Australien (Foto: Colourbox)

Det er ikke så lidt, hotelgæster efterlader bag sig, når kufferten er pakket, og døren til hotelværelset smækker. I de fleste tilfælde er det dagligdagsting som tandbørster, bøger og telefonopladere. Men indimellem finder hotelpersonalet ting, som kan få selv de mest erfarne ansatte til at tabe kæben.

I Queensland i Australien glemte en gæst i foråret 2013 f.eks. sine nyindkøbte brystimplantater på hotellet. Den kvindelige gæst havde købt dem på nettet og var i Queensland for at besøge en klinik, som skulle operere dem ind. Men da gæsten forlod hotelværelset for at tage på klinikken, glemte hun implantaterne. Da de var ret essentielle i den operation, som hun skulle have foretaget, kom hun dog selv i tanke om forglemmelsen og vendte tilbage efter dem.

Søgemaskinen Trivago har nedenfor samlet en liste over de 16 mest bizarre genstande, som hotelpersonale har fundet efterladt på hotelværelser.

Sexlegetøj
Nogle af de mere private ting, som ofte bliver fundet på hotelværelser, er sexlegetøj. Mange hotelansatte beretter om at have fundet voksenlegetøj i alle former, farver og størrelser gemt eller glemt under sengen og under dynen. De bliver sjovt nok sjældent afhentet, men ender deres vibrerende dage i hittegodskassen.

Se også: De 10 bedste rejser i hver deres kategori

Kyskhedsbælte
På et schweizisk hotel i Bern blev der i slutningen af 2014 fundet et kyskhedsbælte. Hvem der havde båret det og låst det op, melder historien ikke noget om.

Komfur
En hotelejer i Frankrig har fundet et efterladt komfur på et af hotelværelserne. Hvordan det var endt der, er fortsat uvist. Måske gæsten blot ønskede at kokkerere sig lidt natmad?

Slange i sengen
Enhver stuepiges værste mareridt er at finde et eksotisk dyr efterladt på værelset. Men det er trods alt bedre at finde en chihuahua end en slange. Sidstnævnte dyr blev fundet af en stuepige, da hun redte sengene i et hotelværelse. Pludselig mærkede hun en slange, som snoede sig om hendes arm. Et par kolleger fik hurtigt slangen væk, og det viste sig efterfølgende, at den ikke var giftig, men det tog alligevel et par uger, før stuepigen igen ville rede senge.

Se også: Midaldrende mand: Rejs til Finland, hvis du vil leve længere

Benprotese
Måske det mærkeligste, der nogensinde er blevet efterladt på et hotelværelse, fordi man ikke kan lade være med at undre sig over, hvordan gæsten forlod hotellet?

Gebis
På hoteller for det lidt ældre publikum findes der ofte glemte gebisser på værelserne. Dette kan virke lidt underligt, for man skule jo tro, at der er brug for gebisset ved morgenmadsbuffeten. Hvordan man kan glemme sit gebis forbliver et mysterium, men mange henvender sig aldrig for at få det tilbage.

Bilnøgler (til Ferrarien)
Man skulle ikke tro, at det var muligt at glemme nøglerne til sin Ferrari, men det er faktisk sket for en hotelgæst i Sydfrankrig. Uheldigvis for stuepigen og ejeren var både gæsten og bilen væk, da de opdagede det.

Se også: Her er passene, der slår det danske

Elpisker
Et objekt, som er lidt usædvanligt selv at medbringe på hotelværelset, er et elektronisk piskeris. Ikke desto mindre fandt stuepigen på et hotel i Amsterdam en elpisker på et værelse. Det kan tænkes, at gæsten har været meget glad for hjemmepisket flødeskum.

Brudekjole
Selv den mest strukturerede brud kan være glemsom. På Bali kan vi antage, at bruden måske havde travlt med at komme af sted efter bryllupsrejsen – i hvert fald glemte hun sin brudekjole i farten.

Glasøje
Ved nærmere eftertanke er det måske ikke så underligt, at en person med kun et øje overser sit glasøje et sted i hotelværelset. Men det må alligevel være et lidt foruroligende syn, som møder de hotelansatte, når de finder disse lidt uhyggelige effekter glemt på værelser.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere