Græshoppesværm tvinger fly til at vende om

Flyet måtte vende om, da det gentagne gange blev ramt af en græshoppesværm

Vinduesviskeren stod af, da dette Ethiopien Airlines fly fløj igennem en græshoppesværm. Foto: On the Wings of Aviation
Vinduesviskeren stod af, da dette Ethiopien Airlines fly fløj igennem en græshoppesværm. Foto: On the Wings of Aviation

De fleste kender til insekter på forruden af bilen. De kan for det meste fjernes med vinduesviskeren.

Men en enorm græshoppesværm på forruden er ikke sådan lige til at fjerne.

Det oplevede piloterne på et Boeing 737-700, da de fløj fra Djibouti til Dire Dawa i Etiopien 9. januar. Flyet nærmede sig Dire Dawas landingsbane, da det fløj igennem en sværm af græshopper. Ethiopian Airlines-flyet fik et stort antal græshopper ind i motorerne, på forruden og flyets næse. Det skriver Aviation Herald.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan så flyet ud, da det landede i Addis Ababa. Foto: On the Wings of Aviation
Sådan så flyet ud, da det landede i Addis Ababa. Foto: On the Wings of Aviation

Tørrede forruden af med hånden
Ifølge pilotens rapport om hændelsen var græshoppesværmen som regn. Vinduesviskeren kunne dog ikke klare de mange græshopper, derfor vendte piloten om og steg til 8500 fod, hvor han åbnede sidevinduet i cockpittet og forsøgte at rense forruden med hånden.

Herefter forsøgte piloten igen at lande flyet, men røg igen ind i græshoppesværmen. Piloten gentog manøvren og steg til 8500 fod, rensede forruden med hånden, men denne gang valgte han at vende om til lufthavnen i Addis Ababa.

Se også: Flypassagerer befandt sig 11 timer i luften: Kom ingen steder

Her landede han flyet uden problemer. Flyet blev på jorden de næste 11 timer for at blive renset og inspiceret. Græshopperne havde ikke gjort skade på flyet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Græshopperne ramte også motoren. Foto: On the Wings of Aviation
Græshopperne ramte også motoren. Foto: On the Wings of Aviation

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) har tidligere i januar advaret om de hærgende græshoppesværme på Afrikas Horn.

- Situationen med ørkenvandregræshoppen forbliver ekstrem seriøs på Afrikas Horn, hvor den truer græsningsarealer og afgrøder i Etiopien, Somalia og Kenya, siger FAO ifølge Aviation Herald.

59 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere