Græsk minister vil have turister til at spionere på grækerne

Klar til et undercover sommerferiejob? Så tag til Grækenland

Grækenlands finansminister Yanis Varoufakis (Foto: Michael Probst)
Grækenlands finansminister Yanis Varoufakis (Foto: Michael Probst)

Hvis du er på vej på ferie i Grækenland, har du måske mulighed for at tjene en ekstra skilling til dasedagenes mange softice og souvenirs. Det eneste, det kræver, er en mikrofon under T-shirten, et kamera i kasketten og måske en trenchcoat, så dit spion-look bliver komplet.

Se også: Nu kan du leje DiCaprios hus - se billederne

Det er den græske finansminister Yanis Varoufakis, der er i et brev til Eurogruppens formand, Jeroen Dijsselbloem, har foreslået, at Grækenland vil få studerende, tjenestefolk og endda turister til – mod betaling – at gå undercover og derigennem hjælpe med at afsløre landets skattesnydere. Det skriver USA Today.

Se også: 'Du må ikke være nøgen på toilettet!'

Finansministeren begrunder i brevet sit forslag med, at det 'praktisk talt er umuligt for skattemyndighederne at fange skattesnydere selv,' fordi så meget foregår udenom bogføringen. Og det er altså i forhold til det, at turister i Yanis Varoufakis' optik kan få en afgørende rolle – fordi de kan komme ind under facaderne uden at vække mistanke.

Se også: Død passager i nabosædet – risikoen er størst på business- og first class

Forslaget med mikrofoner og kameraer på turister var bare en af syv indsatser, som finansministeren foreslog som en del af Grækenlands fremtidige økonomiske handlingsplan. Brevet med forslagene blev eftersigende præsenteret for de europæiske finansministre i Eurogruppen i mandags. Siden er Varoufakis blevet drillet med forslaget på flere medier, skriver The Times Europe.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere