Guide: 8 fede rejser til dig, der er single

Er du single, og ønsker du at undgå de klassiske familie- og pardestinationer? Som solomand- eller kvinde har du faktisk flere rejsefordele, end du måske lige går og tror

Der er faktisk en lang række fordele ved at rejse alene. (Foto: Elisa Paolini/Flickr)
Der er faktisk en lang række fordele ved at rejse alene. (Foto: Elisa Paolini/Flickr)

Folk rejser alene af mange grunde. Måske virker tanken angstprovokerende eller som et tabu i dine ører, men når du først har prøvet det én gang, vil du højst sandsynligt gøre det igen. Vi har hentet otte inspirerende måder at rejse på fra Huffington Post, som vil udfordre dig personligt, fysisk og fagligt.

Krydstogtet, hvor det er singlernes sæde 

Krydstogter har været notorisk kendte for deres 'single-gebyrer', som har afkrævet mange single-passagerer, at betale fra 50-100 procent ekstra, for at kompensere for deres singlestatus.

Se også: Her er den mest instagrammede destination i verden

Men rejser du med Norwegian Cruise undgår du tillægget og får adgang til en lounge kun for singler.  

Kapselsengen, hvor der ikke er meget albuerum

Er pladsen trang ligger man som par næsten med rundsave på albuerne. Det behøver du dog ikke bekymre dig om – du er single og det elsker de i udlandet. I Tokyos Narita-lufthavn kan du få en soveplads for mindre end 270 kroner i ni timer – lige nok til at få en god nats søvn.

Den klassiske, som overrasker

Kører du solo, vil tingene helt klart også køre på skinner, hvis du prøver luksustoget Venice Simplon-Orient-Express, som kører mellem London og Venedig. Bevæger du dig længere væk, så fang Orientekspressen fra Singapore til Bangkok, hvor der er stor chance for at få luksusmåltider. Generelt er den smalle plads på tog og de lange strækninger med landskaber ideel, for dig, der er single.  

Trekking til fods

Har du mod på at bruge bentøjet, bør du prøve trekking i Europa. Du vil helt sikkert møde andre trekkere på din vej og spændende byer at overnatte i.

Se også: Top 10: Her rejser danskerne på vinterferie

Prøv for eksempel John Muir-vejen, som strækker sig 215 kilometer fra Dunbar til Helensburgh i Skotland – mange hikere har rigeligt med kommunikation til civilisationen på en 12-dages tur, hvor de passerer fyrhuse, slotte og – kun fordi det er Skotland – golfbaner. Spanien kan som noget andet byde på den kendte Camino pilgrimsrute.

Lær et nyt sprog

Det kan dog også have sin fordel at rejse to – når din rejsemakker har et andet tungemål. På den led, kan du lære et helt andet sprog mens du er ude at rejse. Du kan dog også tilmelde dig et sprogkursus, mens du er ude at rejse. Der findes ingen bedre steder at lære et sprog, end der, hvor sproget tales.

Stilhed, stråmåtte og træpude

Har du snarere brug for ro omkring dig, hvor du kan kravle ind i dine egne tanker, bør du overveje den buddhistiske lære. Faciliteter i Thailand, såsom the International Dharma Heritage of Wat Suan Mokkh, tilbyder komplet stilhed, en stråmåtte og en pude lavet af træ under en 10-dages retræte. 

Kom i kontakt med din krop og sjæl

Ligesom meditation er yoga en personlig aktivitet, som singler kan drage fordel af. Med en yoga-retræte kan du styrke din balance – både indeni og udenpå.

Lad det dreje sig om andre

Måske skal din rejse slet ikke dreje sig om dig, men om andre. En ferie, hvor du skal arbejde og hjælpe folk, giver dig et ydre mål og du kommer til at møde nye mennesker, lære lokale at kende i det land, du rejser i og fordybe dig i landets kultur. Du bliver også udfordret menneskeligt, da forholdene sandsynligvis er en stor kontrast til din egen hverdag i Danmark.

Se også: Toldere konfiskerer kæmpe anakondaskind

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere