Guide: Sådan kommer du billigt i lufthavns-loungen

Gider du heller ikke bruge ventetiden i lufthavnen på en tilfældig stol – er der her et par tips til, hvordan du kan nyde godt af lufthavnenes lounge-områder

Du behøves ikke rejse på business for at nyde lufthavnenes lounges. (Foto: Flickr/Holidayextras)
Du behøves ikke rejse på business for at nyde lufthavnenes lounges. (Foto: Flickr/Holidayextras)

En mellemlanding på måske et par timer, en siddeplads midt mellem lufthavnens forskellige gates - og helt alene.

Billedet står klart – det er ikke altid lige fedt, at sidde og vente midt i al menneskemylderet. Eller måske mangel på samme.

Se også: Vi booker charterrejser for at yde frivillig hjælp

Lufthavnenes rolige lounges med kaffe, WiFi, mad og drikke samt bløde stole er derfor fristende, men tit også ret så dyre for helt almindelige mennesker.

Dog findes der et par tips, som kan få dig ind til  lounge-faciliteterne uden, at du bliver helt ruineret.

Invester i kort
Du har måske pungen fyldt med kort, men vil du have adgang til lufthavnenes lounges, så er der grund til at tilføje et ekstra.

Se også: Denne by brænder på 53. år

Der er faktisk flere kort, der kan give dig billigere adgang. For eksempel er et Diners Club kort en god investering. For 195 kroner om året, giver kortet dig adgang til 500 lounges verden over til en langt billigere pris end normalt.

I Københavns Lufthavn kan du få lov til at nyde godt af den rolige stemning i Aviator Lounge og Aspire Lounge for 95 kroner mod oprindeligt 169 kroner uden et Diners Club.

Hos begge lounges står mad og drikke klar til dig sammen med dagens aviser, magasiner og wifi.

Se også: Sådan får du overvægt med i flyveren billigt

Og når du har spenderet 10.000 kroner, får du et gratis besøg, der dog skal bruges inden for det pågældende kalenderår.

En anden mulighed er Priority Pass. Hvis du rejser mere end et par gange om året, kan det betale sig med sådan et kort. Priority Pass kan bruges i over 600 lounges spredt ud over hele verden.

Brug din flybillet
Når du bestiller din flybillet, så tjek om dit flyselskab giver en form for rabat til lufthavnenes lounge.

I Københavns Lufthavn er der SAS-loungen og Star Alliance-Loungen, hvor du med din SAS-billet kan få adgang. Det gælder billetterne SAS-Plus til Europa, Asien og USA og SAS-business til Asien/USA.

Og det gælder også loungene, der ligger inden for europæiske, asiatiske og amerikanske grænser.

Se også: Rejsekataloget er rykket på Facebook

Hvis du har et boardingkort til udlandet og flyver med SAS, kan du også gøre brug af  lounge-faciliteterne med et EuroBonus Guld- og Diamantkort, samt Star Alliance-kort.

Med det i hånden har du adgang til ikke mindre end 1000 lounge over hele kloden. Kortet er gratis, og du tjener point op, hver gang du benytter dig af SAS.

Men selv på et helt almindeligt EuroBonus-card kan du få adgang til SAS-loungen i CPH ved at betale med dine point. Det koster 3.000 point pr. person at købe sig adgang - samme løsning kan bruges i Stockholm (Arlanda) og Oslo.

LoungeBuddy er din ven
Lounge-områder i lufthavne er svært populære, og det vrimler med dem.

For at få et overblik over alverdens lounges kan du hente app'en LoungeBuddy. App'en er gratis og hjælper dig til hurtigt at få overblik over faciliteterne blandt de i alt 500 lounges, der ligger gemt rundt omkring i lufthavnene.

Hvis du finder en lounge, som virker tillokkende, så kan du også nemt betale indgangen via app'en.

Se også: 3 rejse-apps: Lufthavnsdating, penge tilbage og adgang til loungen

29 kommentarer
Vis kommentarer