Gys i teltet: Her får turister besøg af tre løver

En safari i Sydafrika udviklede sig til en nervepirrende og utrolig oplevelse

En gruppe turister der var på safari i Sydafrika fik en ekstraordinær oplevelse med hjem, da de 9. maj overnattede i telt i Kgalagadi Transfrontier Park.

I løbet af natten havde regnen væltet ned og næste morgen kom turisterne i nærkontakt med tre stor hunløver, der åbenbart var tørstige. I hvert fald kunne turisterne opleve, hvorledes løverne begyndte at slikke regnvandet af teltdugen.

Selv om det måtte have været en nervepirrende oplevelse, at være så tæt på de store rovdyr - kun adskilt af den tynde teltdug - var i hvert fald en af turisterne begejstret for mødet med hunløverne.

'Hvilket privilegium. Det regnede i løbet af natten og tre hunløver slikkede vand af teltet', skriver sydafrikanske Francie Francisca Lubbe på sin Facebookprofil, hvor hun også har lagt videoen af mødet ud.  

I Kruger Nationalpark i Sydafrika kom en anden turist også tæt på løverne tidligere i år. Hans optagelser af rovdyrene endte dog ikke som han havde regnet med.

 

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere