Han bliver første hiv-positive pilot til at flyve kommercielle fly i Europa

Efter en sej kamp bliver James Bushe den første hiv-smittede pilot, som får lov til at flyve et kommercielt rutefly i Europa

James Bushe i cockpittet. Foto: Loganair
James Bushe i cockpittet. Foto: Loganair

James Bushe havde en drøm om at blive pilot, men hans hiv-diagnose satte en stopper for det. Men den stædige skotte ville ikke finde sig i diskriminationen.

Efter en lang, sej kamp er han angiveligt den første pilot i Europa, som erhverver en licens til at flyve et kommercielt rutefly.

I 2017 kom det frem, at James Bushe ikke kunne blive pilot på grund af sin status som hiv-positiv.

Se også: 12-årig tvunget til at fjerne hijab i lufthavnen

På det tidspunkt blev han forhindret i at acceptere en plads på easyJets træningsprogram på grund af de Civile Luftfartsmyndigheders (CAA) regler, som baserede sig på det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs regler. Det skriver mediet Buzzfeed.

Luftfartsmyndighederne dikterede tidligere, at kvalificerede piloter, der blev smittet med HIV, kunne fortsætte med at flyve, mens ansøgere, der allerede levede med hiv, ikke kunne opnå det medicinske certifikat, der er nødvendigt for at træne til at blive pilot.

Efter et års kamp med CAA med kampagner og en del medieomtale under pseudonymet Anthony, fik James Bushe ændret reglerne og slået fast, at de var diskriminerende. Herefter gennemgik han to års intens træning, og nu er han den første mand med HIV, som har fået tilladelse til at flyve rutefly i Europa.

James Bushe er blevet ansat hos det skotske flyselskab Loganair og fløj sin første rute mellem Glasgow og Stornoway lørdag morgen.

Se også: Homoseksuelle David raser: Flyselskab prioriterede heteroseksuelt par

Vil inspirere andre
James Bushe siger til Buzzfeed, at han håber, at han kan inspirere andre, som lever med hiv.

- Jeg ville bare gerne være i stand til at give en besked til alle, som lever med hiv, som er blevet diskrimineret, som oplever barrierer ved ansættelser, eller som gerne vil være piloter, en besked som siger, at det er absolut muligt, siger James Bushe, som fik konstateret hiv i 2014.

Den 31-årige pilot fortæller, at han blev inspireret til at gå offentligt ud, efter han læste historien om rugbyspilleren Gareth Thomas i september 2019. Gareth Thomas fortalte dengang, at han også levede med hiv.

- Jeg tænkte bare, at alle som har en platform til at udfordre den stigmatisering, som rammer mennesker med hiv, burde gøre det, siger James Bushe.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere