Han gjorde drøm til virkelighed: Boede 30 år i Alaskas vildmark

Manden og myten: Dick Proenneke forlod som 51-årig civilisationen og drog ude i den smukkeste og mest nådesløse natur i Alaska - og blev der i 30 år

Video: Claus Jessen

Ved en stenet søbred langt ude i Alaskas bjergrige vildmark ligger en lille simpel træhytte.

Det amerikanske flag vajer fra en skæv træpind.

Inde i den mørke hytte hænger potter og pander på væggene.  Den massive køjeseng med den blå sovepose i øverste køje står til venstre. Til højre er det lille skrivebord ved vinduet med udsigt over Twin Lakes.

Her sad Dick Proenneke og forfattede sine dagbøger med fyldepen og sirlig skrift. Hæfte efter hæfte blev fyldt. 30 kilo papir og tanker blev det til, før Dick Proenneke døde.

Historisk monument
Hytten står nøjagtig, som da ejeren forlod den for mange år siden.

Foto: Claus Jessen
Foto: Claus Jessen

Træhytten er trods sin lidenhed blevet erklæret for et historisk monument i USA - i hvad der nu er Lake Clark National Park.

Dick med Garry til højre i billedet. Privatfoto/Garry Tifus
Dick med Garry til højre i billedet. Privatfoto/Garry Tifus

Dette er historien om et stille, ydmygt og tænksomt menneske, der gjorde det, som mange drømmer om:

Dick Proenneke forlod civilisationen og drog ude i den smukkeste og mest nådesløse natur, som tænkes kan.

Han blev derude for sig selv i 30 år.

- Hvad et menneske aldrig har ejet, savner det heller ikke, mente den lille senede mand.

Men det amerikanske flag havde den gamle veteran fra 2. Verdenskrig dog fået med sig. Det røg til tops og hænger der stadig, når vejret tillader det.

Byggede selv hytten
Dick Proenneke havde arbejdet en del år som diesel-mekaniker i Alaska, da han som 51-årig traf sin beslutning om at flytte ud i vildmarken i et år. Han valgte Twin Lakes - godt en times flyvning fra Anchorage.

En øjenskade betød, at han risikerede at miste synet. Hvis det skete, så ville han i det mindste have noget smukt på nethinden, før mørket indfandt sig.

Foto: Claus Jessen
Foto: Claus Jessen

Bevæbnet med et kamera, et trebenet stativ, rygsæk og metal-delene til sit håndværktøj fløj Dick Proenneke af sted i 1967.

Han fandt stedet ved den øvre del af Twin Lakes, hvor han ønskede at opføre sin hytte.

Den første sommer filmede og fældede han egenhændigt alle de træer, som han skulle bruge. Alt skete ved håndkraft. Dick nægtede at bruge generator og elektriske hjælpemidler. De støjede og svinede alt for meget i den smukke natur.

- Her er saven, som han brugte til at fælde træerne med og opføre  hytten. Saven var egentligt beregnet til to personer. Så Dick fjernede hver anden savtak, så saven var lettere at håndtere, fortæller ranger Diana Liles.

Foto: Claus Jessen
Foto: Claus Jessen
 

I sommermånederne er der fast en ranger, som passer på det historiske monument og viser interesserede rundt.

Foto: Claus Jessen
Foto: Claus Jessen
 

Ville prøve sig selv af
Året efter- i 1968 -  vendte Dick Proenneke tilbage og nu begyndte han fra grunden at opføre hytten. Småsten fra bredden blev spredt ud som gulv. De tunge træstammer blev båret og trukket hen til byggepladsen og høvlet og savet til. Taget blev lagt på. En presenning kom over spærene, før græs og mos blev lagt på. Det med den menneskeskabte presenning irriterede Dicks faglige stolthed.

Men det er bedre at vær tør end våd, konkluderede han.

Foto: Claus Jessen
Foto: Claus Jessen
 

En kamin af sten blev også opført.

- Den virkede nu ikke særlig godt. Varmen gik op gennem skorstenen og røgen kom ind i hytten. Så han endte med stort set kun at bruge brændeovnen, fortæller Diana Liles.

Dick Proenneke lagde aldrig skjul på, at han ville prøve sig selv af. Ville han virkelig være i stand til at overleve et helt år i vildmarken, hvor mørket og de minus 45 grader om vinteren kunne tage humøret fra de fleste.

Hertil kom bjørnene, som flere gange gik til angreb på ham og hytten. Og hvad med ensomheden? Kunne han klare den.

Jeg spiser det samme
Efter et år kunne Dick Proenneke konstatere, at han havde overlevet det hele - og at han faktisk nød det. Han levede mest af blåbær, pandekager, havregrød og fisk.

- Jeg gør som dyrene. Jeg spiser det samme hver dag. Så er der ikke noget, som forstyrrer fordøjelsen, forklarede Dick.

Kun enkelte gange skød 'vildmanden' et dyr. Han brød sig ikke om at jage, men han fiskede dog i søen udenfor. Om vinteren gennem et hul i isen.

- Flere gange om året kom der en flyver med mad til ham, fortæller Diana Liles.

Vandflyveren medbragte også amerikanske tidsskrifter ,som så blev tykket grundigt igennem i de mørke timer.

Privatfoto: Garry Tifus
Privatfoto: Garry Tifus
 

Havde to babies
Kvinder interesserede åbenbart ikke Dick Proenneke. Oven på brændeovnen lå fast to store runde  sten, som han tog med til køjs om vinteren, for at holde varmen.

- They are my babies, konstaterede han.

Udenfor hytten byggede Dick Proenneke både et forrådskammer på højde stolper, så bjørnene ikke kunne få fat i maden, et udendørs lokum, som han aldrig selv brugte, og et arbejds- og brændeskur.

Det enkle i livet
'I have found that some of the simplest things have given me the most pleasure. They didn't cost me a lot of money either. They just worked on my senses. Did you ever pick very large blueberries after a summer rain, walk through a grove of cottonwoods, open like a park, and see the blue sky beyond the shimmering gold of the leaves? Pull on dry woolen socks after you've peeled off the wet ones? Come in out of the subzero and shiver yourself warm in front of a wood fire? The world is full of such things.'

Sådan skriver Dick Proenneke i en af sine mange dagbøger. Og når man læser hans mange notater, afslører han ikke blot en stor evne til at observere naturen, men en lige så stor evne til at beskrive menneskets egen natur med et twist af både forundring, humor og kærlighed.

Alt blev brugt
Manden afslørede en forbløffende evne til at kunne forvandle det rene skrammel  til nyttige genstande. En gammel metaltønde blev skåret igennem og omformet til en sneskovl og pigge til at spænde under støvlerne om vinteren.

 

Olietønder blev brugt til at lave særlige såler, så Dick kunne stå fast på isen. Foto: Claus Jessen
Olietønder blev brugt til at lave særlige såler, så Dick kunne stå fast på isen. Foto: Claus Jessen
 

Dick Proenneke var konstant i gang i døgnets lyse timer. Han målte isens tykkelse. Han lavede et formfuldendt dørhåndtag til den todelte dør i hytten, som bjørnene ikke kunne finde ud af at åbne.

Dick opfandt denne kasse, så han kunne hænge sokkerne til tørre over brændeovnen. Foto: Claus Jessen
Dick opfandt denne kasse, så han kunne hænge sokkerne til tørre over brændeovnen. Foto: Claus Jessen
 

Han rev gruset foran hytten, før han forlod den, og tog på sine mange vandreture i bjergene omkring Twin Lakes. På den måde kunne han se, hvem og hvad der havde været på besøg under fraværet.

Forrådskammeret, som bjørnene ikke kunne nå. Stigen var normalt placeret et andet sted. Foto: Claus Jessen
Forrådskammeret, som bjørnene ikke kunne nå. Stigen var normalt placeret et andet sted. Foto: Claus Jessen
 

For Dick Proenneke gjaldt det først og fremmest om at falde i et med naturen. I dagbøgerne vender han gang på gang tilbage til glæden ved at se de vilde bjørne, ulvene, elgene, fårene og det rige fugleliv.

Han kaldte på fuglene, som tillidsfuldt landede på hans udstrakte hånd og spiste pandekager.

Var ikke menneskefjendsk
Samvær med andre savnede Dick åbenbart ikke.

- Det er helt forkert at beskrive ham som en menneskefjendsk eneboer. Han kunne godt lide at få besøg, men han blev også glad, når folk tog af sted igen, fortæller Diana Liles.

En af de personer, som havde jævnlig kontakt til Dick var Garry Tifus, som bor på den anden side af søen.

- Vi tog på vandreture sammen op i bjergene. Vi hjalp også hinanden med praktiske ting, men vi rendte ikke hinanden på dørene. Når vi var sammen talte vi mest om, hvilke dyr vi havde set og hvor de opholdt sig. Det var aldrig noget dybere, beretter Garry Tifus.

Dick og Garry på vandretur. I baggrunden ses den øvre del af Twin Lakes. Privatfoto: Garry Tifus
Dick og Garry på vandretur. I baggrunden ses den øvre del af Twin Lakes. Privatfoto: Garry Tifus
 

Dick skrev og skrev. Og i 1973 udgav en kammerat et uddrag af  dagbøgerne i bogen One Man's Wilderness.

Senere kom flere bøger og film til. Og historien om manden, der gjorde drøm til virkelighed, bredte sig blandt naturelskere først i USA og senere til resten af verden.

De begyndte at besøge ham og skrive breve til ham. Dick tog pænt imod det hele og svarede altid på brevene.

Bemærk den hjemmelavede hvide slæde. Den blev brugt til at hale brænde hjem om vinteren. Foto: Claus Jessen
Bemærk den hjemmelavede hvide slæde. Den blev brugt til at hale brænde hjem om vinteren. Foto: Claus Jessen
 

De kolde vintre gjorde ondt i kroppen
Dick Proenneke fejlede angiveligt aldrig noget i de mange år, som han boede ved Twin Lakes. Men i en alder af  81 år besluttede den krumbøjede mand at forlade sit elskede hjem. De kolde vintre gjorde ondt i kroppen og nu ville han være sammen med sin familie i Californien.

- Kort før han skulle rejse, kom han tre gange på en dag sejlende over til mig i sin kano. Jeg kunne mærke på ham, at noget plagede ham. Til sidst spurgte jeg ham direkte: Hvad er der Dick.

Hans svar var foruroligende: - Skal jeg brænde hytten af inden jeg rejser ?

- Jeg tror, at han frygtede, at hytten skulle blive et tilløbsstykke og at hans navn ville blive det mest interessante. Det ønskede han på ingen måde. For ham var kærligheden og respekten for naturen det væsentligste, siger Garry Tifus.

Dick Proenneke vendte senere tilbage som 84-årig for at besøge hytten ved den stenede søbred.

Dick døde to år senere af en hjerneblødning. Men myten om ham vil ikke dø.

For hans drømme lever et eller andet sted i de fleste af os.

BONUS INFO

Twin Lakes kan kun nås med vandflyver - eller om vinteren med en flyvemaskine med ski, som lander på den frosne sø. Der er flere flyselskaber, som foretager flyvningen fra enten Anchorage ( 1 time ), Port Alsworth (30 min ) eller Kenai (45 min).

Prisen afhænger af, hvor mange der er med om bord på flyet. Det er nemt at finde flyselskaberne på internettet. Der kan arrangeres både dagture eller ture med ophold i nogle dage.

Vi fløj med Alaska West Air. Turen foregik fra Kenai cirka tre timers kørsel fra Anchorage.  Prisen var 8.800 kroner pr. person ved to personer.

Dick Proennekes hytte er åben for offentligheden fra sidst i maj til sidst i semptember. I vintermånederne er den lukket. Gratis adgang og rundvisning.

Der er rige muligheder for at campere (medio april til slutníngen af september) i området, som hører under Lake Clark National Park.

Det er en god ide at nærlæse råd og sikkerheds-instrukser på Lake Clark National Parks hjemmeside

På YouTube er der flere klip med filmoptagelser af Dick Proenneke. Søg på hans navn eller One Man's Wilderness.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen