Har du været i verdens bedste lufthavn?

Resultaterne af lufthavnenes helt store prisshow ASQ Awards viser, at Københavns Lufthavn er en af de bedste

Københavns Lufthavn er god, men der er alligevel et stykke vej op til verdens bedste lufthavn, der bl.a. kan byde på en biograftur inden afgang. (Foto: Arnþór Snær Sævarsson/Flickr)
Københavns Lufthavn er god, men der er alligevel et stykke vej op til verdens bedste lufthavn, der bl.a. kan byde på en biograftur inden afgang. (Foto: Arnþór Snær Sævarsson/Flickr)

En lufthavn er vel bare en lufthavn. Nej, ikke helt. Og faktisk kan de enkelte lufthavne vinde priser for deres formåen. Københavns Lufthavn er med i førerfeltet.

Hovedstadens lufthavn i Kastrup, Københavns Lufthavn, har flere gange scoret højt i internationale tilfredshedsundersøgelser, og vores kære lufthavn er nu endnu en gang at finde på en meget anerkendt liste.

Se også: Flere danskere skal holde ferie i Danmark

 

Det er ved ASQ (Airport Service Quality) Awards, at Københavns Lufthavn optræder blandt vinderne i det forgangne år.

I kategorien ’bedste lufthavn i Europa med over to millioner årlige passagerer’ har den danske lufthavn nemlig scoret en delt tredjeplads sammen med blandt andre Heathrow i London.

ASQ prisuddelingen er i lufthavnsbranchen den mest anerkendte målestok for passagertilfredshed.

Vinderne er fundet efter en analysere af over 550.000 dybdegående spørgeskemaer fra mere eller mindre glade passagerer i mere end 300 lufthavne og 80 lande.

De deltagende bliver bedt om at give deres mening til kende på en række områder, blandt andet check-in proceduren, sikkerheden, faciliteterne, mad og drikkevarer og shopping-mulighederne er en del af spørgeskemaet.

Nummer ét for femte år i træk
Selvom Københavns Lufthavn er med på listen, er der stadig et stykke vej op til lufthavnenes superstjerne nummer et, Changi Airport i Singapore.

Lufthavnen ligger nemlig endnu en gang nummer et i den tungeste kategori ’bedste lufthavn med over 40 millioner årlige passagerer’ - i år må Changi Airport dog dele førstepladsen med Seoul Incheon i Sydkorea.

Blåhvalen er verdens største dyr, og nu tilbyder et dansk rejsebureau ture, hvor man kan svømme med det fantastiske dyr. (Foto: PR) Ferie - 4. apr. 2016 - kl. 19:00 Svøm med verdens største dyr - hvis du tør?

Du kan ligge og slappe af ved poolen i Singapores lufthavn. (Foto: PR)
Du kan ligge og slappe af ved poolen i Singapores lufthavn. (Foto: PR)

I 2015 håndterede lufthavnen i Singapore svimlende 55.448.964 passagerer, og mange af disse har tilsyneladende været yderst tilfredse med de mange unikke faciliteter, der blandt andet tæller en swimmingpool, en gratis biograf og en række kunstudstillinger.

Se også: Piloter afslører sandheder om flysikkerhed  

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere