Har ingen anelse: Turist holder verdens farligste blæksprutte

Blæksprutten har nok gift til at kunne dræbe 26 voksne mennesker på få minutter

Her holder turisten den dødbringende blæksprutte. Han navngav videoen 'Sikke en sød blæksprutte' på kinesisk. Video: Reddit/r/australia

En intetanende turist var tydeligvis ikke bange, da han så en lille blæksprutte ligge i strandkanten i Australien.

Efter at have taget den op i hånden, lod han den kravle rundt, mens han filmede en video af det. Videoen blev efterfølgende lagt op på TikTok og blev derefter sendt videre til Reddit.

Her gik internettet amok, da man opdagede, hvad han havde haft i hånden.

En række australske brugere begyndte nemlig at bemærke blækspruttens særlige kendetegn.

Det viste sig nemlig, at turisten havde samlet den blå-ringede blæksprutte op. Verdens farligste blæksprutte.

Det skriver Travel and Leisure og The Points Guy.

Se også: Se den her: Hysterisk sjov turistvideo om Australien er gået viralt

Heldig at være i live
Den blå-ringede blæksprutte kan dræbe 26 mennesker med sin gift med et bid så smertefrit, at man ikke mærker det.

Giften er derimod over 1000 gange mere dødbringende end cyanid.

Den intetanende turist, hvis identitet er ukendt, er derfor heldig at være i live.

Ifølge mediet Gizmoda havde turisten navngivet videoen: 'Sikke en sød blæksprutte' på kinesisk. 

Giftens symptomer viser sig som følelsesløshed, lammelse og i sidste ende åndedrætssvigt - alt sammen på få minutter - og der findes ingen modgift.

Ifølge eksperter er den blå-ringede blæksprutte sky og bider som regel kun, hvis den føler sig provokeret.

Blæksprutten er ottearmet, kan kendes på sine 50-60 blå og sorte ringe og har en længde på omkring 10-20 centimeter. Den lever på Australiens sydlige kyst.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen