Har knaldet over 6000 kvinder: Død under sex med 23-årig turist

Italiens mest succesfulde elsker fik et hjerteanfald midt under et samleje med en 23-årig turist

Den italienske kvindebedårer Maurizio Zanfanti døde tirsdag aften af et hjerteanfald. Foto: Ritzau Scanpix
Den italienske kvindebedårer Maurizio Zanfanti døde tirsdag aften af et hjerteanfald. Foto: Ritzau Scanpix

Har du mødt Maurizio? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm.takst)

Den berygtede hjerteknuser Maurizio Zanfanti fik tirsdag aften et hjerteanfald og døde midt under et samleje med en 40 år yngre kvinde i sit hjem i den italienske badeby Rimini.

Det skriver Daily Mail.

Den 63-årige playboy blev berømt for at være en casanova og en kvindebedårer, fordi han efter sigende havde haft sex med mere end 6000 kvinder.

Han var blandt andet kendt under kælenavnet 'Romeo of Rimini' og har flere gange pralet med at have haft sex med omkring 200 forskellige kvinder hver sommer - i løbet af sin bedste sommer nåede han - ifølge sig selv - op på hele 207 kvinder.

Det var angiveligt en 23-årig turist fra Østeuropa, som støvlelandets nu afdøde Don Juan havde hevet med sig hjem til en god omgang lagengymnastik tirsdag aften.

Da Maurizio Zanfanti pludselig blev bevidstløs midt under akten, måtte den chokerede kvinde ringe efter en ambulance, men hans liv stod ikke til at redde.

Se også: Danskerne slæber farlig kønssygdom med hjem fra ferien

Lokkede unge kvinder til fest
Den 63-åriges karriere som levemand og hjerteknuser begyndte tilbage i 1970'erne, hvor han som 17-årig blev ansat som natklub-promotor i badebyen, som er en yderst populær turistdestination ved Adriaterhavet.

Hans job var dengang at hive fat i unge kvinder og forsøge at lokke dem ind på diskoteket 'Blow Up', hvilket han med sit gode udseende og kække attitude evnede til UG med både kryds og slange.

I hvert fald skrev den italienske avis L'Espresso i 1986 en artikel om Zanfanti, hvor de kaldte ham 'Italiens mest succesfulde elsker'.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Italiens scorekarl numero uno, Maurizio Zanfanti, blev 63 år gammel. Foto: Ritzau Scanpix
Italiens scorekarl numero uno, Maurizio Zanfanti, blev 63 år gammel. Foto: Ritzau Scanpix
 

Maurizio Zanfanti har flere gange gennem tiden samarbejdet med rejsebureauer i skandinaviske lande og udtalte i 2016, at han personligt 'har gjort mere for at promovere turismen i Rimini end hundredvis af turistbureauer har formået tilsammen'.

Flere italienske medier skriver, at Maurizio Zanfanti 'døde på den måde, han selv ville have ønsket'.

Tilbage i 2014 fortalte den altid solbrune livsnyder og scorekarl ellers til tyske BILD, at han var færdig med at dyrke de mange kvindelige bekendtskaber:

- Som 59-årig er jeg blevet for gammel til den slags, lød det fra playboyen, der altså tydeligvis ikke formåede at stoppe lagengymnastikken helt.

Ferie - 3. sep. 2018 - kl. 15:15 Ferieby ændrer loven: Nu er det lovligt at have sex i offentligheden

246 kommentarer
Vis kommentarer