Hemmelig kunstner slår til igen

Kæmpemåge og rotte på ferie: Oplev de nye værker fra graffitikunstneren Banksy

Rektangulære skumstykker i en container skal forestille pomfritter, som den sultne måge griber ud efter. Foto: Peter Nicholls/ Ritzau Scanpix
Rektangulære skumstykker i en container skal forestille pomfritter, som den sultne måge griber ud efter. Foto: Peter Nicholls/ Ritzau Scanpix

I flere byer langs den engelske østkyst er der hen over sommeren dukket udtryksfulde graffitibilleder op på bymurene. I lørdags blev det så offentliggjort, at det er den berømte graffitikunstner Banksy, der står bag værkerne. Det skriver Reuters.

Artiklen fortsætter under billedet …

En af de helt store favoritter blandt kunstværkerne. Foto: Justin Tallis/ Ritzau Scanpix
En af de helt store favoritter blandt kunstværkerne. Foto: Justin Tallis/ Ritzau Scanpix
 

Den anonyme kunstner har givet de 10 billeder tilnavnet 'A Great British Spraycation', og der ses da også tydelige referencer til ferie og maritimt liv i værkerne.

Artiklen fortsætter under billedet …

'Vi er alle i samme båd', står der med store bogstaver over værket med de tre børn i en båd. Foto: Britain Daily Life/ Ritzau Scanpix
'Vi er alle i samme båd', står der med store bogstaver over værket med de tre børn i en båd. Foto: Britain Daily Life/ Ritzau Scanpix
 

Kunstneren er kendt for at holde sin identitet skjult for offentligheden, og det er også lykkedes ham denne gang.

Artiklen fortsætter under billedet …

Den afslappede rotte dukkede pludselig op på muren i Everitt Park. Foto: Justin Tallis/ Ritzau Scanpix
Den afslappede rotte dukkede pludselig op på muren i Everitt Park. Foto: Justin Tallis/ Ritzau Scanpix
 

Briterne har i højere grad afholdt ferie hjemme grundet coronakrisen, hvilket har udbredt fænomenet 'staycation'. Udtrykket er også kendt i Danmark. Noget kunne tyde på, at også Banksy har været nødsaget til at blive i England, og at inspirationen til titlen 'A Great British Spraycation' udspringer herfra.

Artiklen fortsætter under billedet …

Det var meningen, at drengen skulle stå med et sandslot, men efter hærværk er der nu kun en bunke sand tilbage. Foto: Justin Tallis
Det var meningen, at drengen skulle stå med et sandslot, men efter hærværk er der nu kun en bunke sand tilbage. Foto: Justin Tallis
 

Banksy er en politisk aktiv kunstner, der har råbt højt i debatter om blandt andet Brexit og flygtningekrisen.

Kunstneren offentliggjorde en video på sin profil @Banksy på Instagram i lørdags, hvor han afslører, at han står bag kunstværkerne.