Her bestemmer kun 8 procent af mændene

Kvinder bestemmer familiens ferierejsemål i 92 procent af tilfældende - men det har mændene det måske helt fint med

Er mændene under tøflen, eller er de bare tilfredse med, hvor de er? (Foto: Flickr/Peter Zuco)
Er mændene under tøflen, eller er de bare tilfredse med, hvor de er? (Foto: Flickr/Peter Zuco)

Når danske familier gør sig større indkøb, er det langt hen ad vejen kvinderne der bestemmer. Det gælder i tilfælde med alt fra det ellers forventeligt mandsdominerede område, biler, til køleskabe og computere.

Og også når det kommer til ferierejser, har kvinderne det afgørende ord – faktisk er det kvinden i hjemmet, der i op mod 92 procent af tilfældende afgør destinationen.

Se også: Flyselskab til muslimsk kvinde: En uåbnet dåse-cola kan være et våben

Men hvor er mændene? Og vil de i virkeligheden helst slippe for at træffe beslutningerne?

Hos den danske, online rejseklub Take Offer er totredjedele af kunderne kvinder. Her oplever man, at de mandlige kunder har et væsentligt langsommere købstempo, når de køber rejser, end kvinderne.

– Når vi har tilbud specifikt til mænd, for eksempel oktoberfest i München, bliver rejserne solgt mindst tre gange langsommere, end når vi har tilbud til samme pris på forkælelsesweekend på et lækkert hotel, som er rettet mod kvinderne, siger direktør i Take Offer, Lars Thastum, og tilføjer:

– Kvinderne er typisk lynhurtige til at købe veninde- eller kæresteturene. Vi spørger os selv, hvad der sker for mændene. Er de bare dårlige til at få planlagt med vennerne, eller tør de simpelthen ikke købe for konerne, spørger direktør i Take Offer, Lars Thastum.

Se også: Fri hash er turist-trækplaster

Frihedstrang skaber hurtige beslutninger
Noget tyder på, at mænd er bedre til at holde pauser i hverdagen end kvinder. Undersøgelsen 'Den kvindelige forbruger 2014' viser nemlig, at danske mænd er langt bedre end kvinder, til at bruge tid på sig selv i hverdagen – faktisk viser undersøgelsen, at mænd bruger op mod 25 procent mere tid på sig selv i hverdagen end kvinder gør. Kvinderne bruger til gengæld mere tid end mænd på familie og hjemlige pligter.

Se også: Han tog sin dødssyge hund med på fantastisk rejse

Tendensen hos mændene kan ifølge Lars Thastum være årsagen til, at hankønnet ikke kaster sig ud i købene på samme måde som kvinderne.

– Der er noget, der tyder på, danske kvinder i nogen grad køber sig til 'frihed' og oplevelser uden for hverdagens pligter og trummerum, og det kan være en del af forklaringen på deres store lyst og købstempo på rejser og ophold i forhold til de danske mænd, siger han.

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere