Her er årets sjoveste dyrebilleder – Ekstra Bladet
Ferie

Her er årets sjoveste dyrebilleder

 

Du behøver ikke kunne tale med dyr, men kan du få dem til at grine, har du en stor fordel, når det årlige Comedy Wildlife Photography Awards løber af stablen. Her bliver årets sjoveste dyrebilleder kåret.

I år blev det sjoveste billede taget af australske Mark Fitzpatrick.

- Jeg var ude og svømme med denne skildpadde på Lady Elliot Island ved Great Barrier Reef, da den vendte sig om og gav mig fingeren, siger han. Foto: Mark Fitzpatrick/Comedy Wildlife Photo Awards 2020

 

På billedet 'Gem og søg' gemmer en hestesko-vandnymfe sig for Tim Hearns kamera.

- Det var først bagefter, at det gik op for mig, hvor meget personlighed billedet havde. Og hvor meget hestesko-vandnymfen ligner en fra 'The Muppet Show'. Foto: Tim Hearn/Comedy Wildlife Photo Awards 2020

 

Selv om lunder (også kendt som søpapegøjer) holder til i velfærdsbastioner som Norge, Island og Færøerne, er de ikke altid glade for at dele med andre. 

- Lunder er dygtige til at flyve, og deres evne til at fange fisk.. ja, som du kan se, er nogle bedre end andre, siger Krisztina Scheeff, der står bag billedet 'Seriøst, har du tænkt dig at dele?'. Foto: Krisztina Scheeff/Comedy Wildlife Photo Awards 2020

 

En ræv i stirrekonkurrence med en mus på billedet 'Hårde forhandlinger' af israelske Ayala Fishaimer.

- Jeg kom forbi en rævegrav, da jeg var ude at rejse og ledte efter natur i de nærtliggende markeder. Jeg tilbragte en magisk morgen med fire søde rævehvalpe. På et tidspunkt bemærkede jeg, at en af dem snusede rundt og pludselig trak en mus op og begyndte at lege med den. Så kastede ræven musen op i luften. Den landede på en måde, der fik det til at se ud, som om de var midt i en samtale, og musen sagde; 'Åh, dræb mig ikke'. Foto: Ayala Fishaimer/Comedy Wildlife Photo Awards 2020

 

'Social distance, venligst!' kalder Petr Sochman dette billede fra Sri Lanka, hvor en papegøje giver lektion i afstandskrav og hosteetikette.

- Seancen varede omkring et minut og gik ud på, at hver fugl brugte en fod til at rense partnerens næb. Det var spændende at være vidne til, men det første billede, hvor hannen holder sin fod i vejret, tiggede og bad bare om at blive taget ud af kontekst. Foto: Petr Sochman/Comedy Wildlife Photo Awards 2020

 

Et jordegern krænger sit hjerte ud i 'O Sole Mio' af ungarske Roland Kranitz.

- Det var, som om den sang for mig. Den havde en meget flot stemme. Foto: Roland Kranitz/Comedy Wildlife Photo Awards 2020

 

Dette billede af en smilende papegøjefisk er taget af Arthur Telle Thiemenn på De Kanariske Øer. Fotografen fortæller, at han fik travlt med at finde kameraet frem, da han så det skæve smil.

- Jeg ved ikke, om det skyldes en fiskekrog eller at den har forsøgt at bide i noget hårdt, men jeg koncentrerede mig bare om at tage billeder. Det tog flere minutter at få dette frontskud i kassen, og ja, det var nok til at redde min dag. Foto: Arthur Telle Thiemenn/Comedy Wildlife Photo Awards 2020

 

Livet er herligt på Galapagosøerne, ser denne søløve ud til at tænke, mens den læner sig tilbage i vandet.

- Vi var overraskede over at se, at søløver også udøver yoga. Nå, men de har vel også brug for at få deres zen, konstaterer Sue Hollis, der står bag billedet 'Solhilsen studie'. Foto: Sue Hollis/Comedy Wildlife Photo Awards 2020

 

Nogle gange har man bare lyst til at lukke øjnene for virkeligheden og stikke hovedet i busken. Eller et træ. Her giver en vaskebjørn fra Virginia i USA det et skud. Billedet er taget af Charlie Davidson, der har døbt det 'Næsten tid til at stå op'.

- Vaskebjørnen var netop vågnet og nu i gang med at lave udstrækninger, siger han. Foto: Charlie Davidson/Comedy Wildlife Photo Awards 2020

9 kommentarer
Vis kommentarer