Her er de farligste dyr du kan møde på ferien

Hvor sikker er du, når du rejser på ferie? Her er listen over feriedestinationernes vilde dyreliv, som omfatter alt fra skræmmende edderkopper til drabelige gopler

Er du på vej på ferie, et sted ude i verden? Så læs med her og se, hvilke dyr du skal undgå at støde ind i. (Foto: Flickr/Frank Boston)
Er du på vej på ferie, et sted ude i verden? Så læs med her og se, hvilke dyr du skal undgå at støde ind i. (Foto: Flickr/Frank Boston)

Der kan være andet end poolens åbningstider og faktoren på din solcreme at bekymre sig om, når du rejser på ferie. På feriedestinationer verden over, er der nemlig en lang række farlige dyr, du kan risikere at møde – og mange af dem kan koste dig livet.

Se også: Endelig kan du få en strandstol: Her er det slut med håndklæde-reservation

En edderkop med giftige hugtænder, der kan gennembore dine fingernegle, gigantiske gedehamse og dræbende hajer er blot nogle af dyrene på en liste, som Daily Mail har lavet over feriedestinationernes dyreliv, som du måske skal tjekke, inden du booker din næste ferierejse.

Se også: Se listen over de værste ting rejsende gør på ferien

Sydamerikas dræbende fisk
Hvis du drømmer om en rejse vest på, skal du forberede dig på at møde giftige frøer, farlige edderkopper og dræbende fisk.

Den aggressive edderkop findes i Sydamerika og er kendt for at angribe mennesker. (foto: Flickr/Thomas Shahan)
Den aggressive edderkop findes i Sydamerika og er kendt for at angribe mennesker. (foto: Flickr/Thomas Shahan)

Brasilien byder eksempelvis på den mest glubske edderkop i verden. Det er ikke verdens farligste, men det er en af de få edderkopper, der rent faktisk angriber mennesker. Både i Sydamerika og i Caribien kan du møde Forcipules – en gigantisk skolopender, som kan blive op til 30 cm lang, har skarpe kløer og kan forgifte mennesker.
Den lange skolopender kan blive op til 30 cm lang – du møder den i Sydamerika og Caribien. (Foto: Flickr/ Tod Baker)
Den lange skolopender kan blive op til 30 cm lang – du møder den i Sydamerika og Caribien. (Foto: Flickr/ Tod Baker)

Det er også her, at du på en svømmetur kan møde den gule kuglefisk. En tiendedel af et gram gift fra denne fisk, er nok til at dræbe dig. Den lammer dit mellemgulv, så du bliver kvalt langsomt. Det er nok bedst at svømme uden om denne, hvis du er på ferie i Sydamerika.

Afrikas store og små dræbere
Afrika er hjemstedet for mange spændende dyr, som giraffer, flodheste og løver – som vi gerne tager på safari-ture for at opleve. Men hold dig på afstand. Flodhesten er nemlig det dyr, der er skyld i flere menneskers død, end noget andet stort dyr i Afrika.

Flodhesten er det dyr i Afrika, der slår flest mennesker ihjel om året, sammenlignet med de andre store dyr du kan finde der. (Foto: Flickr/Gusjer)
Flodhesten er det dyr i Afrika, der slår flest mennesker ihjel om året, sammenlignet med de andre store dyr du kan finde der. (Foto: Flickr/Gusjer)

Det er dog ikke kun de store dyr, du skal holde godt øje med. Afrika er nemlig også hjemstedet for den farlige Tsetse-flue, der kan overføre parasitsygdommen afrikansk sovesyge. Sygdommen er dødelig, hvis den ikke bliver behandlet, så pak dig ind i hvidt tøj på din Afrika-ferie, for fluen tiltrækkes nemlig af mørke farver.
Den lille flue ser ikke ud af meget, men den kan overføre afrikansk sovesyge – en sygdom der kan koste dig livet, hvis den ikke behandles. (Foto: Flickr/IAEA Imagebank)
Den lille flue ser ikke ud af meget, men den kan overføre afrikansk sovesyge – en sygdom der kan koste dig livet, hvis den ikke behandles. (Foto: Flickr/IAEA Imagebank)
 

Østens mystiske dyr
Mange asiatiske lande er også hjemsteder for flere uhyggelige skabninger. I Japan kan du eksempelvis møde verdens største gedehams, der kan blive næsten fem cm lang og har en seks mm lang brod. Et stik fra denne kan være smertefuldt, og hvis du er allergisk, kan det have fatale konsekvenser.

Den japanske gedehams dræber 40 mennesker om året i Japan. (Foto: flickr/t-mizo)
Den japanske gedehams dræber 40 mennesker om året i Japan. (Foto: flickr/t-mizo)

I det Indonesiske øhav kan du møde nogle enorme firben, hvis spyt indeholder en blanding af dødelige bakterier, som er giftige for mennesker. Den finder du ikke i Indien, som til gengæld er hjemstedet for den indiske tiger, der nemt kan spise et menneske.

Det er også i Indien, at du kan blive bidt af den giftige slange, Echis. Den er farlig, og bliver let provokeret til at angribe. Giften fra et bid ødelægger blodkarrene i en menneskekrop og forårsager indre blødninger. Det betyder, at døden først indtræffer efter flere dage. Meget ubehageligt.

Australiens enorme dyreliv
På en ferie i Australien skal du forholde dig til en stor samling af skræmmende dyr. Australien er kendt for at være hjemstedet for krokodiller, der nemt kan angribe og dræbe et menneske, for farlige rokker og den giftige jellyfisk, der kan dræbe et menneske på fem minutter.

Jellyfisken kan svømme hurtigere end et menneske og har tre meter lange fangarme, og regnes for at være et af de farligste dyr i verden. Jellyfiskens gift angriber hjertet, nervesystemet og hudcellerne så du dør inden for ganske få minutter.

Goblen her regnes for at være et af de farligste dyr i verden – så pas på, hvis du svømmer i de australske farvande. (Foto: Flickr/Guido)
Goblen her regnes for at være et af de farligste dyr i verden – så pas på, hvis du svømmer i de australske farvande. (Foto: Flickr/Guido)

Det er ikke mere sikkert at opholde sig på den australske landjord, hvor både farlige edderkopper og slanger huserer. Her skal du passe på en edderkop, der tilsyneladende kan bide igennem en fingernegl på et menneske, og slå dig ihjel med et bid i torsoen.

Australien huser tre af de farligste slanger i verden. (Foto: Flickr/John Tann)
Australien huser tre af de farligste slanger i verden. (Foto: Flickr/John Tann)

Australien er også hjemsted for tre af verdens mest dødbringende slanger.

46 kommentarer
Vis kommentarer