Her er de mest irriterende nationaliteter på skiferien

Kun folket fra én anden nation er mere irriterende på pisterne end vores egne landsfæller

Hvem tager mindst hensyn på pisterne og råber mest til afterski? (Foto: Zach Dischner/Flickr)
Hvem tager mindst hensyn på pisterne og råber mest til afterski? (Foto: Zach Dischner/Flickr)

Skiferien er årets højdepunkt for mange danskere. Men af og til kan andre mennesker udgøre irritationsmomenter på den ellers så idylliske ferie. Nogle kan have svært ved at opretholde køkulturen til liften, andre er for hensynsløse på pisterne, og en helt tredje grupper er alt for højtråbende til afterski.

Men hvem irriterer os egentligt mest? En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Analyse Danmark i samarbejde med SalzburgerLand blandt 1.005 danskere viser, at kun én nation irriterer os mere end egne landsfæller på skiferien.

Prisen 'Mest irriterende' hiver Rusland hjem uden en eneste tæt konkurrent.

Se også: #WishYouWereHere – de mest irriterende ferie-hashtags

Men tager man et kig på listens andenplads, kan det godt være, at man bliver lidt overrasket. Her indfinder sig nemlig... danskerne selv. Andre danskere er ifølge os selv de næstmest irriterende på pisterne. Tredjepladsen indtages af vores naboer fra Tyskland.

Kigger man resultaterne lidt nærmere efter i sømmene, får man blandt andet indblik i, at danske mænd finder egne landsmænd markant mere irriterende, end tilfældet er blandt danske kvinder. Og samtidig viser tallene, at danske mænd generelt lader sig irritere en del mere end danske kvinder over forstyrrende forhold på skiferien.

Se også: Pizza, donut, bacon – her får du USA's bedste

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere