Her er det mest beskidte sted i flyet (og det er ikke på toilettet)

Lider du af bacillofobi – frygten for bakterier – skal du ikke læse med her

Det er ikke på flytoilettet, at der er flest bakterier. (Foto: Flickr/oatsy40)
Det er ikke på flytoilettet, at der er flest bakterier. (Foto: Flickr/oatsy40)

Der er bakterier overalt – på håndtag, på telefoner, på badeværelset. Det er de fleste efterhånden meget bevidste om. Og derfor er du – hvis du tænker over det – nok også klar over, at der er beskidt på fly.

Men er du også klar over, at det ikke er på flyets toilet, at du støder på flest bakterier?

Se også: Denne restaurant har hverken tjenere eller kassemedarbejdere  

Stedet, hvor dine fingre fedtes mest ind i bakterier, når du er ombord på fly, er nemlig på klap-ned-bordet foran dit sæde. Altså, der hvor du spiser. Det viser en undersøgelse foretaget af rejselommeregner-sitet Travelmath.

Testede fire fly
Travelmath udstyrede mikrobiologer med test-udstyr og sendte dem ombord på fire forskellige fly. De tog 26 prøver og testede dem for at se, hvor på flyene, der levede flest bakterier.

Se også: Piloter kom op at slås før take-off

Og vinderen – hvis man kan kalde det det – blev altså klap-ned-bordet. Her fandt man i gennemsnit næsten ti gange flere bakterier end på skyl-ud -knappen på toilettet.

Se også: Kun i Texas: Nu er det ok at glemme pistol i håndbagagen  

Årsagen er, at der bliver gjort rent langt hyppigere på flyets toiletter end på bordene.

Heldigvis kommer maden på fly oftest på en bakke, så hvis du bare holder maden på den, vasker hænder inden du skal spise og ikke piller alt for meget ved dit bord, så går det nok.

Illustration: Travelmath
Illustration: Travelmath
 

37 kommentarer
Vis kommentarer