Her er det snart slut med at se porno på hotelværelset

Der er ikke mere porno on-demand til hotelgæsterne på en stor amerikansk hotelkæde

Sådan ser det eksempelvis ud, hvis du bruger hotelværelsets tv til at se porno. (Foto: Flickr/Karl Baron)
Sådan ser det eksempelvis ud, hvis du bruger hotelværelsets tv til at se porno. (Foto: Flickr/Karl Baron)

For mange hører porno og hotelværelse lige så tæt sammen, som popcorn og biograffilm.

Ferie - 14. okt. 2015 - kl. 16:59 TV: Kvinde føder i ni kilometers højde

Men nu er det altså slut. I hvert fald på én hotelkæde. Men det er så også en ret stor en af slagsen.

Hyatt Hotels, et amerikanskbaseret firma med mere end 600 hoteller i 51 lande, sætter nemlig nu en stopper for gæsternes muligheder for at hygge sig med frække film på hotelværelset.

– Denne type underholdning vil ikke blive introduceret på nye Hyatt hoteller, ligesom det vil blive udfaset på alle andre af vores hoteller, siger firmaet i en offentlig udtagelse.

Se også: Efterårsferiens boligbytte kan resultere i en hilsen fra Skat

Gæsterne bruger smartphone
Årsagen til at pornoen sløjfes er ikke, at hotelgæsterne er blevet mindre sexlystne, eller at de har mistet behovet for at blive underholdt af porno på hotellet. Det er bare ikke længere hotellerne, der forsyner gæsterne med underholdningen –  langt de fleste bruger i dag egne smartphones, tablets og computere til formålet.

Mellem 2007 og 2014 er brugen af on-demand film og hoteltelefoner således næsten halveret. I 2000 inkasserede hotellerne i gennemsnit 2211 kr. på filmudlejning pr. hotelværelse om året. I 2014 var det tal faldet til 698 kr.

Se også: Glasbro splintrede under panikslagne turister  

Hyatt bliver dermed endnu en af de hoteludbydere, der ikke længere vil tilbyde voksenunderholdning til deres gæster. Fra 2016 vil Hilton-kæden, der har hoteller over hele verden, også afskære gæsters mulighed for, at de kan leje pornofilm på hotelværelsets tv. Det samme gælder Marriott Hotels, der allerede i 2011 begyndte at udfase muligheden for deres gæster.

13 kommentarer
Vis kommentarer