Lige om lidt bliver vi alle sammen torpederet af valentins-ræset. Ind fra alle kanter vil langstilkede røde roser, hjerteformede pyntepuder og kvalmefremkaldende forelskede blikke forsøge at trænge sig ind – og selv de mindst romantisk anlagte af os får svært ved at slippe udenom.
Men måske er der alligevel en udvej for de anti-romantiske.
Er du én af dem, der virkelige ikke orker valentins-ræset, i år lørdag d. 14 februar, kan det nemlig være, at en simpel smuttur til fiskernes højborg på den jyske vestkyst, Esbjerg, kan løse dine problemer.
Sandheden fra børn og fulde folk: ”Tandstik i min mad”
Hoteleksperten Hotels.com har nemlig undersøgt, hvilken by der er kongerigets mindst romantiske, og ifølge undersøgelsens 1.000 respondenter er netop Esbjerg det mest perfekte tilflugtsted, når romantikken skal sættes på standby eller fuldstændig slukkes.
Måske er det byens ry for at lugte af fisk, der holder romantikken stangen - måske er det noget helt andet. Om ikke andet mener næsten én af ti danskere, at Esbjerg er Danmarks mindst romantiske by.
Japansk 'receptionist' giver myrekryb
Men det er ikke kun fiskerbyen, som danskerne ifølge undersøgelsen finder perfekt til romantikflugt. Esbjerg er nemlig tæt efterfulgt af Herning og Slagelse. Hvilket giver danskere fra hele landet en overskuelige mulighed for at slippe væk fra romantikken.
Her er de fem mindst romantiske byer i Danmark:
- Esbjerg
- Herning
- Slagelse
- København
- Køge