Her er verdens første kunstige hotel-regnskov

Det seneste arkitektoniske vidunder i Dubai er en 7000 kvadratmeter stor kunstig regnskov indeni et hotel

Den kunstige regnskov bliver 7000 kvadratmeter stor. Foto: ZAS Architects Dubai
Den kunstige regnskov bliver 7000 kvadratmeter stor. Foto: ZAS Architects Dubai
Følg Ferie

Dubai er hjemsted for mange vilde bygninger, blandt andet verdens højeste tårn og verdens største indendørs forlystelsespark – blot for at nævne to.

Men nu overgår ørkenstaten igen sig selv.

Det seneste megaprojekt er en kunstig regnskov indeni et skyskraber-hotel. Og det bliver verdens første af sin slags. Det skriver CNN.

Arkitekterne forsøger at genskabe et rigtigt tropisk miljø indeni et hotel. Foto: ZAS Architects Dubai
Arkitekterne forsøger at genskabe et rigtigt tropisk miljø indeni et hotel. Foto: ZAS Architects Dubai

Den 7000 kvadratmeter store regnskov bliver en del af det kommende Rosemont and Residences Dubai. Hotellet kommer til at høre under Hilton-hotellernes luksus-gren Curio.

En forhistorisk marsk
Arkitektfirmaet bag hotellet, ZAS Architects Dubai, ønskede, fordi hotellet ikke ligger ved vandet, at skabe et nyt form for udendørsområde midt i byen og samtidig integrere naturoplevelsen i gæsteoplevelsen.

En regnskov blev altså svaret, forklarer DJ Armin, som er ledende arkitekt og partner i ZAS Architects Dubai til CNN.

- I regnskoven har vi skabt et landskab, der svarer til et rigtigt tropisk miljø. Der vil være stier, strande, vandhuller, vandfald, vandløb og en regnskovscafé, siger DJ Armin.

Der vil også være en forhistorisk marsk inspireret af Juratiden.

En del af regnskoven vil være inspireret af Juratiden - måske også med dinosaurer. Man ved aldrig med de ørkenstater. Foto: ZAS Architects Dubai
En del af regnskoven vil være inspireret af Juratiden - måske også med dinosaurer. Man ved aldrig med de ørkenstater. Foto: ZAS Architects Dubai

Avanceret teknik
Teknikken i regnskoven er temmelig avanceret og inkluderer et regnvejrsystem, der skaber fornemmelsen af at være i en by uden rent faktisk at blive våd.

Sensorer kontrollerer nemlig, at regnen falder der, hvor der ikke færdes gæster.

Vandet vil blive opsamlet og genbrugt til at skabe et fugtigt miljø kendt fra en tropisk regnskov.

Rosemont and Residences Dubai består af to tårne med 53 etager. Foto: ZAS Architects Dubai
Rosemont and Residences Dubai består af to tårne med 53 etager. Foto: ZAS Architects Dubai

Hotelkomplekset, der efter planen skal byde de første gæster velkommen i 2018, består af to tårne med 53 etager med 448 hotelværelser og 280 hotellejligheder.

Vild turistattraktion er totalt udsolgt i hele 2017  

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.