Her er verdens mest populære destinationer med privatfly

Hvilke typer flyver med privatfly, hvor gamle er de og hvor flyver de hen? Få svaret her

Hver tredje ejer af et privatfly har en formue på mere end 3 milliarder kroner. Foto: Thomas Borberg
Hver tredje ejer af et privatfly har en formue på mere end 3 milliarder kroner. Foto: Thomas Borberg

Hvis du er en mand på 39 år, så er der stor sandsynlighed for, at du har penge nok til at flyve med et lejet privatfly fra New York til Washington. I hvert fald hvis man ser på gennemsnittsalderen og kønnet på den type, der flyver med et lejet privatfly samt på den mest populære flyrute.

Ifølge en rapport fra selskabet 'PrivateFly', som stiller private udlejningsfly til rådighed, er 72 procent af dem, der rejser med deres privatfly nemlig mænd med en gennemsnitsalder på 39.

Det skriver CNN.

Den mest populære rute med et lejet privatfly er ifølge rapporten fra New York til Washington - en rute, som blev benyttet af 5106 privatfly i 2017.

Derudover er ruten fra Los Angeles til Las Vegas også yderst populær blandt folk, der rejser med privatfly samt ruten fra London til Paris, hvilket koster 7800 euro - omtrent 66.000 danske kroner hos 'PrivateFly'.

Se også: Få de bedste ferie-fotos: Luksushotel indfører 'Instagram-butlere'

Så rige er folk, der ejer et privatfly
Hvorimod folk, der ejer et privatfly har en gennemsnitsalder på 60 år, så er det altså en del yngre folk, der bevæger sig ud i den private flyvning, hvis det er til leje. Ifølge rapporten er der nemlig - udover mænd i slutningen af 30'erne - også flere og flere kvinder, der vælger at leje i stedet for at eje.

Det går da også lynende hurtigt, hvis man helt impulsivt vil ud at rejse privat, for ifølge PrivateFly har de i et enkelt tilfælde i 2018 stillet et fly til rådighed for en kunde således, at det blot tog 1 time, 14 minutter og 39 sekunder fra leje til take-off.

- Der er en ny privat luftfarts-trend i gang, hvor man lejer fly i stedet for at eje. Det bliver det nye 'normale' for verdens superrige, skriver CNN, som har fået en indsigt i rapporten.

Selvom det lyder dyrt med knap 70.000 kroner for en privat flyvning fra London til Paris, er det dog billigt sluppet i forhold til, hvor mange penge man i gennemsnit skal have, hvis man ejer et privatfly.

Ifølge rapporten har folk, der ejer sit eget fly, nemlig i gennemsnit en formue på 30 millioner dollars (knap 200 millioner kroner), og mere end hver tredje privatfly-ejer har en formue på 500 millioner dollars (mere end 3 milliarder kroner).

Størstedelen af dem, der ejer et privatfly er over 60 år gamle, og 91 procent af dem har selv tjent en del eller hele deres formue selv. 19 procent af dem arbejder med finans og investering.

Se også: Jans knaldtilbud er gået viralt: Yacht på bud

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere