Her kan det være slut med gratis alkohol på all-inclusive-ferien

Myndighederne på De Baleariske Øer, som inkluderer de populære turistdestinationer Mallorca og Ibiza, vil slå endnu hårdere ned på fulde turister

Snart kan det være slut med at bælle gratis drinks på ferieøer som Mallorca og Ibiza, bare fordi man har et all-inclusive-armbånd. Foto: All Over Press
Snart kan det være slut med at bælle gratis drinks på ferieøer som Mallorca og Ibiza, bare fordi man har et all-inclusive-armbånd. Foto: All Over Press
Følg Ferie

Adskillige turistkære ferieparadiser har i de senere år har haft så store problemer med turister, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, når de får alkohol indenbords, at de har indskærpet reglerne og indført hårdere straffe.

F.eks. har turistbyer såsom Rom og Magaluf været nødsaget til at indføre hårde bødestraffe for alt fra bare maver til køb af lattergas, og så sent som i denne uge var myndighederne på De Baleariske Øer, som består af de populære ferieøer Mallorca, Ibiza, Menorca, Formentera, Cabrera og Conillera ude at sige, at de vil sætte en stopper for fulde turister i deres lufthavne.

Det kan du læse mere om her.

Men De Baleariske myndigheder er angiveligt endnu ikke færdige med forslag om måder, som kan få turister på ferieøerne til at tage en slapper med alkoholforbruget.

Ifølge det britiske medie The Sun overvejer myndighederne nemlig i øjeblikket at ændre hotellernes populære all-inclusive-pakker således, at de ikke inkluderer alkohol. I stedet vil myndighederne på De Baleariske Øer tilbyde all-inclusive-gæster gratis guidede ture og lignende.

Kontant afregning: Spansk ferieby har fået nok af druk, nøgenhed og lattergas

Nyt vagtkorps skal jagte barmavede turister i europæisk storby

Halv- og helpension vs. all-inclusive
Forslaget er angiveligt et forsøg på at sætte en stopper for turisternes ubegrænsede adgang til alkohol, som, De Baleariske myndigheder mener, er roden til øernes stigende problemer med turister, der ikke overholder reglerne.

Ifølge flere spanske medier er myndighederne netop nu i fuld gang med at diskutere forslaget, som altså vil betyde, at enhver form for 'gratis' og ubegrænset alkohol vil blive ulovligt at tilbyde for hotellerne i ferieparadiset.

- Vi har ingen planer om at forbyde alkohol, for det kan man ikke, men vi kan regulere indtaget, siger turismechefen for De Baleariske Øer, Antoni Sansó, og fortsætter:

- Myndighederne vil gerne benytte samme metode, som der bliver brugt på hotellerne, når turister køber halvpension eller helpension, hvor alkohol bliver købt separat.

Ifølge The Sun har De Baleariske myndigheder dog også snakket om, at all-inclusive-hotellerne skal have lov til at tilbyde gratis alkohol, så længe det kun er ved måltiderne, men myndighederne har endnu ikke selv udtalt sig om planerne.

Det vurderes, at det endelige forslag vil blive offentliggjort i løbet af sommeren.

Har fået nok af spritstive ferieturister: Alkoholbegrænsninger på vej i spanske lufthavne

Så mange flere penge bruger du på en all inclusive-ferie

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.