Det går ikke stille for sig, når danske krondyr er i brunst. Her gælder det for hannerne om at brøle så højt og kraftfuldt, at det tiltrækker hunner og skræmmer rivaler væk.
Brølene er så høje, at du kan høre dem på flere kilometers afstand, skriver Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen har lavet et interaktivt kort over de bedste steder at se krondyr i danske statsskove og naturområder.
Artiklen fortsætter under billedet …
Brunstperiode varer ét døgn
Nogle gange kan du også høre kronhjortene støde gevirerne mod hinanden. Det gør de, når der skal en fysisk duel til at afgøre kampen om hunnernes gunst.
Hunnerne (også kaldet hinder) er kun i brunst i ét døgn. Så kronhjortene har travlt, og ofte bliver så ivrige, at de parrer sig med samme hun mange gange i løbet af dagen.
Af samme grund er der nok at se til for kronhjorten på de dage, hvor flere hunner er i brunst samtidig. På en sådan dag skal der både kræfter til de mange bedækninger og til at holde rivaliserende hjorte på afstand. Det kræver sin hjort.
Derfor er det ikke så underligt, at hjorte ofte taber sig 15-20 kilo i brunstperioden.
Går af efter skandale: Ødelagde 46.000 år gammel kulturarv
Har bygget udsigtsplatform
Ifølge Naturstyrelsen er Grærup Langsø i Kærgård Plantage nordøst for Blåvands Huk et af de bedste steder i Danmark at opleve kronhjortenes parringsbrøl.
Artiklen fortsætter under billedet …
På toppen af en klit, der ligger ud for søen, har den statslige styrelse henover sommeren bygget en udsigtsplatform, der giver frit udsyn til parringsakten.
Hvis du tør, kan du også gå tæt på det store dyr. De er ikke aggressive over for mennesker under normale omstændigheder, om end myndighederne opfordrer til, at man omgås dem med respekt.
Kronhjorte er i brunst i september og oktober.