Her kan du købe et hus for 7 kr.

Den italienske by Bivona vil sælge dig et hus for én dollar. Der er dog en lille hage

Byen Bivona i Italien. Foto: Shutterstock
Byen Bivona i Italien. Foto: Shutterstock

Små byer i Italien kæmper med at få lokket folk til.

Byerne oplever i stigende grad, at de unge flytter væk for at søge lykken i større byer. Det efterlader de små byer delvist affolket og fyldt med tomme boliger, hvilket i flere tilfælde har fået de tilbageværende beboere til at ty til drastiske midler.

Flere små italienske byer som Cammarate, Zungoli og Mussolemi, har således valgt at sætte huse til salg for under ti kroner. Dog lige med en enkelt hage.

- Vi er nede på 3800
Nu følger den italienske by Bivona trop og sætter huse til salg for én dollar - svarende til cirka 6,9 danske kroner.

- I de seneste 40 år er vores indbyggertal halveret. I dag er vi nede på 3800 indbyggere, siger Angela Cannizzaro, der er kulturrådgiver i Bivona, til CNN.

Hun fortæller, at planen er at nå et niveau som i byens storhedstid i det 16. århundrede, hvor det var en blomstrende bondeby med omkring 8000 indbyggere.

Der er ellers en smuk udsigt visse steder i den italienske by. Foto: Shutterstock
Der er ellers en smuk udsigt visse steder i den italienske by. Foto: Shutterstock
 

Også i Bivonas tilfælde er der dog en lille hage, hvis man ønsker at købe et nyt hjem til 1 dollar. Det er nemlig et krav, at de nye husejere investerer i at restaurere boligen. Og så er der skattefordele til dem, der rent faktisk vælger at have fast bopæl i byen.

Men mens flere af de andre byer har krævet et depositum, på hvad der svar til op mod 37.000 danske kroner, som bliver betalt tilbage, hvis den nye ejer påbegynder renoveringen indenfor tre år, er man på det punkt, ifølge kulturrådgiveren, en del mere afslappet i Bivona. Her lyder summen på omtrent 19.000 kroner, og kravet til renoveringen er også anderledes.

- Renoveringen må begynde et år efter, at alle byggetilladelser er udstedt og skal være fuldendt indenfor de følgende tre år. Desuden vil der være gode skattebonusser til dem, der vælger at have bopæl og rent faktisk flytter hertil, siger Angela Cannizzaro til CNN.

50 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere