Her koster det kæmpebøde at gå i klipklapper

Der har været for mange uheld ned ad stejle stier mellem landsbyerne i området

Den smukke strækning i Ligurien er ikke nem at forcere i dårligt fodtøj. Foto: Flickr/Diana Robinson
Den smukke strækning i Ligurien er ikke nem at forcere i dårligt fodtøj. Foto: Flickr/Diana Robinson

Ofte gives bøder som en straf for at begå dum- og ulovligheder.

I den populære italienske turistyndling Cinque Terre-region vil man dog fremover modtage en bøde, hvis man ikke benytter sig af praktisk fodtøj.

Bøden vil være på helt op til 18.600 kroner (2500 euro, red.)

Det skriver The Telegraph.

Klipklapper, højhælede sko og sandaler anses for at være upraktisk.

Loven er blevet vedtaget, efter en række uheld har fundet sted.

Det handler blandt andet om problemer med at håndtere de stejle stier mellem landsbyerne langs kysten i det forkerte fodtøj.

Også på Gran Canaria kan det kan blive en del dyrere for danskerne at slænge sig på stranden. Fra efteråret har De Kanariske Øer nemlig truet med at indføre turistskat. Foto: All Over Press Ferie - 25. mar. 2018 - kl. 09:37 På disse feriedestinationer er du ikke velkommen

Turister vil blive informeret
Bøden kan variere imellem 375 kroner og 18.600 kroner (50 euro og 2500 euro) alt efter ulejligheden og omkostningerne, når turisterne skal reddes.

For redningsfolkene samt de ansvarlige for Cinque Terre er nemlig trætte af at samle tilskadekomne turister op.

- Problemet er, at folk kommer her og tænker, at de er ved havet, men stierne mellem landsbyerne er som bjergstier, fortæller Patrizio Scarpellini, lederen af Cinque Terres nationalpark.

Der vil dog være en kampagne i området for at informere turisterne, før bøderne bliver introduceret.

Nationalparken forventer at få besøg af omkring 750.000 krydstogtturister i år, mens mange flere vil ankomme via landvejen og dermed give området et samlet antal besøgende på omkring 2,5 millioner.

Se også: Drop turistfælderne og skab din egen lille rejsehemmelighed

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen