Her ligger verdens højest beliggende posthus

To postbude må hver dag vandre 46 kilometer i bjergene for at hente og fragte post til verdens højest placerede posthus

I Spiti Valley ligger verdens højest beliggende posthus. Foto: Colourbox
I Spiti Valley ligger verdens højest beliggende posthus. Foto: Colourbox

Nu om dage foregår det meste kontakt elektronisk, men ikke desto mindre har vi danskere stadigvæk brug for det gode gamle postvæsen.

Det gør sig også gældende i andre lande. Også i Indien, hvor nogle af verdens højest beliggende landsbyer ligger i Spiti Valley i Himalaya-bjergkæden i det nordlige Indien.

Ifølge BBC kan indbyggerne i dalen prale af at være indehavere af verdens højest beliggende posthus, der ligger placeret intet mindre end 4400 meter over havets overflade.

Det gamle posthus i landsbyen Hikkim er samlingspunkt for en række små landsbyer i bjergområdet, som ligger stort set isoleret fra resten af verden.

Landsbybeboerne strømmer ifølge BBC dagligt til bygningen for at sende breve eller sætte penge ind på deres opsparingskonti. Derudover er posthuset en populær attraktion for turister, som gerne vil prøve at sende et brev fra verdens højest beliggende posthus, skriver det britiske medie.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Se også: Verdens ældste flaskepost fundet i Australien

Postmænd på hårdt arbejde: 46 km gåtur i bjergene
Det er dog ikke ligefrem lutter lagkage at arbejde på det gamle posthus, som siden 1983 er blevet bestyret af postmester Rinchen Chhering.

Han har to postmænd ansat, som hver dag tager den 46 kilometer lange gåtur gennem det besværlige bjerg-terræn for at aflevere og hente post i byen Kaza, der betragtes som hovedstaden i Spiti Valley, og som har busforbindelser. Fra Kaza bliver posten sendt med bus videre, mens posten til Hikkim bliver båret tilbage til fods.

Fire ud af de fem byer i Spiti Valley er småt befolket, og telefonforbindelsen er bestemt ikke noget at prale af, mens internetforbindelse overhovedet ikke er tilgængelig.

Således består landsbyen Komic, der ligger 4587 meter over havets overflade, af blot 13 huse, en skole for fem elever og et ældgammelt kloster.

Landsbyboerne i Spiti Valley er på grund af placeringen stort set isoleret fra den øvrige verdensbefolkning året rundt, men når det sner - hvilket det gør mere end seks måneder om året - bliver isoleringen endnu mere ekstrem, da det bliver stort set umuligt at bevæge sig rundt i området.

(Du kan se en række billeder fra Spiti Valley herunder)

Her ses bunden af bjergene, der leder op til Spiti Valley, hvor verdens højeste posthus ligger placeret. Foto: Thomas Cytrynowicz/AP
Her ses bunden af bjergene, der leder op til Spiti Valley, hvor verdens højeste posthus ligger placeret. Foto: Thomas Cytrynowicz/AP

Her ses landsbyen Dhankar i Spiti Valley. Foto: Dmitry Rukhlenko/Colourbox
Her ses landsbyen Dhankar i Spiti Valley. Foto: Dmitry Rukhlenko/Colourbox

Her ses et buddhistisk kloster i byen Kaza i Spiti Valley. Foto: Dmitry Rukhlenko/Colourbox
Her ses et buddhistisk kloster i byen Kaza i Spiti Valley. Foto: Dmitry Rukhlenko/Colourbox
 

Her ses landsbyen Dhankar i Spiti Valley. Foto: Dmitry Rukhlenko/Colourbox
Her ses landsbyen Dhankar i Spiti Valley. Foto: Dmitry Rukhlenko/Colourbox

Foto: Andrey Armyagov/Colourbox
Foto: Andrey Armyagov/Colourbox
 

Se også: Flygt fra hverdagens larm og støj: Her kan du bo i verdens yderste afkroge

17 kommentarer
Vis kommentarer