Her serverer de drinks med sure menneske-tæer i

Siden 1973 har turister kunnet fornøje sig med drinks, der indeholder vaskeægte menneske-tæer, på denne canadiske bar

Se folk kysse den ækle tå i denne video. Video: Keep Exploring Canada

Hvis du nogensinde kommer i nærheden af Dawson City i det nordvestlige Canada, så er der en noget sælsom oplevelse at hente, hvis du får lyst til en drink og ikke er sart.

The Sourdough Saloon på Downtown Hotel er nemlig blevet berømt for at lave drinks, der serveres med en vaskeægte amputeret tå i. Såkaldte 'Sourtoe Cocktails'.

Ferie - 29. maj. 2017 - kl. 22:21 Her kan du prøve 50 meter frit fald: Svenskerne får ny vanvidsrutsjebane

Godtnok er tåen først blevet konserveret i medicinsk alkohol og siden opbevaret i salt, men det forhindrer ikke adskillige gæster i at gøre antræk til at kaste op, når de tager tåen i munden. Det skriver The Sun.

Fandt amputeret tå
Det noget specielle ritual skulle efter sigende være opstået i 1973, da Kaptajn Dick 'River Rat' Stevenson fandt en amputeret tå i en syltekrukke i en hytte i udkanten af byen.

Sammen med flere andre fandt han angiveligt på at servere tåen i et ølkrus fyldt med champagne, som skulle drikkes, før man kunne kalde sig medlem af 'The Sourtoe Cocktail Club'.

Ferie - 15. maj. 2017 - kl. 22:02 Hotel filmer syg gæst i hemmelig overvågningsvideo: Se ham danse hele vejen til poolen

I dag kan man selv vælge, hvilken drink, man vil have tåen serveret i. Og det har tusindvis af turister gjort gennem årene. Ind imellem med det resultat at folk har måttet kaste op ved mødet med tåen.

Slugte tåen
Og selvom det ikke er meningen, at tåen skal sluges, så er det faktisk sket flere gange, at en gæst er kommet til at skylle den ned.

Efter en gæst slugte tåen med vilje i 2013 blev bødetaksten hævet fra 500 dollars til 2.500 dollars for at sluge den, skriver CNN.

Gennem årene har baren altså benyttet sig af forskellige tæer. De nye tæer bliver indsendt af folk, der af den ene eller den anden grund har fået dem amputeret. Af og til afleveres de anonymt, skriver Toronto Star.

Den oprindelige tå stammer ifølge sagnet fra en sprutsmugler, der arbejdede ved grænsen til Alaska under forbudstiden i 1930'erne. Her skal han have fået forfrysninger på storetåen, så hans bror blev nødt til at amputere den for at afværge en blodforgiftning.

Ferie - 23. maj. 2017 - kl. 09:16 Søløven charmerer alle - så sætter lille pige sig det forkerte sted

Tåen blev opbevaret i alkohol, indtil Kaptajn Stevenson fandt den mange år senere, siger man.

I videoen herover kan du nyde synet af folk, der lever op til barens slogan:

- You can drink it fast, you can drink it slow - but your lips must touch the toe.

Når det er klaret, får man et diplom for den neglebidende oplevelse.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere