Her skal du ikke ende på hospitalet

Hvis du ikke har købt en rejseforsikring og samtidig ikke har styr på dit blå sygesikringsbevis, kan det blive en ekstrem dyr affære, hvis du bliver syg eller kommer til skade i bestemte lande

Det kan blive ekstremt dyrt, hvis man bliver syg eller kommer til skade og skal indlægges på ferien. Foto: Colourbox
Det kan blive ekstremt dyrt, hvis man bliver syg eller kommer til skade og skal indlægges på ferien. Foto: Colourbox

Det er aldrig en god ting at komme til skade eller at blive syg på sin ferie, men visse steder er det altså værre end andre.

I hvert fald økonomisk, hvis man ikke lige har styr på sin rejseforsikring eller er én de mange danskere, som glemmer at forny sit blå sygesikringsbevis, så de ikke længere er dækket, hvis uheldet rammer i EU-lande.

Ifølge en ny analyse fra World Health Organisation (WHO) er der nemlig visse lande, som kan noget nær ruinere turister, der ulykkeligvis ender på hospitalet under sin ferie i udlandet.

Det skriver News.com.au.

Ifølge det australske medie er Monaco det værste land at komme til skade eller blive syg i, da en enkelt overnatning på hospitalet vil koste, hvad der svarer til hele 21.764 danske kroner.

Det næstmest dyreste land på top ti'en over dyre hospitalsindlæggelser, er Luxembourg, hvor man skal af med 11.460 kroner pr. nat. På tredjepladsen ligger Norge med en pris på 8487 kroner pr. nat.

- Rejser til udlandet er i forvejen dyre, selv hvis man ikke tilføjer ekstra omkostninger til et hospitalsophold, lyder det fra forsikringsekspert Bessie Hassan til det australske medie, som påpeger, at det derfor er en god idé for rejsende at få styr på sin rejseforsikring, inden man drager afsted på ferie.

- I de fleste tilfælde er en rejseforsikring billigere, end hvad du skal betale for et ophold på hospitalet i udlandet. Man ved aldrig, hvad der kan gå galt, når man rejser, så det er vigtigt at dække sig ind, så man er beskyttet, hvis der sker noget.

Se også: Turister i chok over KÆMPE hospitalsregning: 'De gjorde jo ingenting'

Danmark taber penge på syge udlændinge
På WHO's top ti liste over, hvilke lande det er dyrest at ryge på hospitalet i, ligger Danmark på en 7. plads med en gennemsnitspris på 5109 kroner pr. overnatning.

Men mens danskere altså må betale i dyre domme for behandling på hospitaler i udlandet, viste tal i starten af året, at vi ikke selv er lige så gode til at opkræve betaling for syge udlændinge herhjemme.

Ifølge Berlingske blev hele 35.000 uden bopæl i Danmark nemlig behandlet på sygehuse her i landet i 2016, men der blev kun opkrævet betaling for omkring halvdelen af dem på grund af huller i lovgivningen samt uklarhed i regionerne om mulighederne for at opkræve betaling.

Ifølge avisen havde det danske sundhedsvæsen udgifter på omtrent 400 millioner kroner i 2016 i forbindelse med behandlingen af syge udlændinge, mens indtægterne blot var på 100 millioner kroner.

- Vi får måske en fjerdedel af de penge ind, man reelt har haft i udgift. Det er ikke godt nok. Der må ikke være så mange penge ude og svømme, og det kan ikke være rigtigt, at man gør så meget for at kræve alle mulige gebyrer og skatter ind hos danskerne, når der er en mere eller mindre lemfældig adfærd på dette område, sagde Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen til Berlingske i januar måned.

Du kan se hele WHO's top ti over de dyreste lande at ryge på hospitalet i herunder:

Her kan du se top ti over de dyreste lande

Monaco – 21.764 kr. pr. overnatning på hospitalet

Luxembourg – 11.460 kr.

Norge - 8487 kr.

Qatar - 8265 kr.

Schweiz - 5576 kr.

San Marino - 5340 kr.

Danmark - 5109 kr.

Irland - 5081 kr.

De Forenede Arabiske Emirater - 4595 kr.

Holland - 953 kr.

Kilde: WHO

Se også: Danskerne risikerer gigantiske ekstraregninger på ferien

52 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere