Hipster-hadere angreb café under demonstration

200 anti-kapitalistiske demonstranter og selvproklamerede hipster-hadere spærrede personale og gæster inde på populær London-café. Gruppen planlægger flere demonstrationer

Den populære Cereal Killer Café i East London blev i weekenden ramt af en demonstration udført af gruppen Class War, som er selvproklamerede hipster-hadere. (Foto: Polfoto)
Den populære Cereal Killer Café i East London blev i weekenden ramt af en demonstration udført af gruppen Class War, som er selvproklamerede hipster-hadere. (Foto: Polfoto)

Runde briller, krøller på overskægget, høje sokker, rygsæk, lillafarvet hår, og hvad de ellers kommer med – de fleste kender efterhånden mindst ét træk, der hører en hipster til.

Og de fleste har også en mening om hipstere, hvad enten den er positiv, negativ eller helt neutral.

Sådan er det. Nogle kan lide hipstere, andre kan ikke.

Se også: Trodsede Rejsegarantifonden: Udbyder af skirejser politianmeldt

Nogle af dem, der virkelig ikke bryder sig om det farverige folkefærd, er den britiske anti-kapitalisme-gruppe, som kalder sig Class War.

Hader hipstere
Gruppen er selvproklamerede 'hipster-hadere' med den begrundelse, at hipstere medvirker til uforholdsmæssige prisstigninger.

Class War gik i weekenden endda så langt, at de demonstrerede voldsomt mod en café, som de fandt for hipster-agtig.

Demonstrationen rettede sig mod den populære Cereal Killer Café i East London, som sælger morgensmadsprodukter ('Cereal' på engelsk, red.) til 4,5 pund, altså ca. 45 kr., pr. skål – hvilket måske også er lige i overkanten, når man tænker over, at en hel pakke Cocopops koster omkring 30 kr. i Netto – vel at mærke uden mælk.

Class War fremhævede, at caféens pris på en skål med morgenmad bare er et af mange udtryk for, at mindrebemidlede får stadigt sværere ved at have råd til at bo i East London-området.

Måtte gemme sig
Demonstrationen mod Cereal Killer Café løb af stablen lørdag aften og resulterede i, at personale og gæster i caféen måtte gemme sig indendøre og ikke kunne komme ud.

Se også: Biograffilmen bestemmer din feriedestination

Efterfølgende udtalte caféens ejer, Gary Keery, til Daily Mail:

– Jeg var ikke til stede, da det begyndte, men jeg kom, så hurtigt jeg kunne. De kastede med maling og forsøgte at tænde en røgbombe – heldigvis fik en manager lukket døren, så der kun kom røg i indgangspartiet, men kunder og personale var selvfølgelig skræmte.

Se også: Nyt SAS-fly har fire sæder du ikke kan booke

Flere demonstrationer på vej
Class War planlægger flere demonstrationer. Bl.a. én på søndag mod Jack the Ripper Museum – en ny turistattraktion i London.

Ifølge gruppen er museet – som ligger i en bygning, der tidligere husede et somalisk kvindecenter – endnu et udtryk for den udvikling, der renser London for sociale lag og kun giver plads til velhavende mennesker.

22 kommentarer
Vis kommentarer