Historisk billige billetter til Australien

Konsekvensen af priskrigen i luften viser sig nu for alvor med rekordbillige flybilletter fra København til Sydney

Australiens kendetegn Uluru (Ayers Rock) (Foto: enjosmith/Flickr)
Australiens kendetegn Uluru (Ayers Rock) (Foto: enjosmith/Flickr)

Det seneste pristjek fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk viser, at prisfaldet på flybilletter til flere destinationer fortsætter. Årsagen er den øgede konkurrence og kapaciteten i markedet.

Se også: Frygtede midtersæder formerer sig på verdens største fly

Rejsen til Sydney er blevet rekordbillig og lander på bare 5.530 kroner for en returbillet. Det overrasker i branchen.

– Jeg havde ikke forventet, at flypriserne til Australien ville komme under 6.000 kroner før tidligst i 2016, men nu ser vi en pris på nærmere 5.500 kroner, siger direktør hos rejsesøgemaskinen travelmarket.dk, Ole Stouby.

Til sammenligning var gennemsnitsprisen på flybilletter fra København til Sydney 6.873 kr. i uge 48 i 2013, 7.505 kr. i uge 8 i 2014 og 8.145 kr. i uge 16 i 2014.

Hvorfor priserne er så meget lavere nu skyldes særligt én ting:

– Prisfaldet sker især som en konsekvens af konkurrencen fra flyselskaberne i Mellemøsten, og det er en konkurrence, som kun bliver forstærket i løbet af 2016, når Emirates øger kapaciteten med sin nye Airbus A380 ud af Københavns Lufthavn, siger Ole Stouby.

Se også: Stjernerne der smadrede deres hotelværelse

Flere store prisfald
Pristjekket konstaterer bl.a. at gennemsnitsprisen ud af København, Billund og Hamborg til flere af undersøgelsens rejsemål er den laveste i fem år. Det gælder blandt andet:

  • Bangkok (fra Billund): 3.501 kroner t/r
  • London (fra København): 278 kroner t/r
  • Berlin (fra Billund): 805 kroner t/r
  • Tokyo (fra Hamborg): 3.232 kroner t/r

Se også: Venner der rejser sammen former stærkere venskaber

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere