Hjemmeside under hård kritik: Sammenlignede lækre stewardesser

Rejse-sitet postede 'undersøgelser', der skulle rangordne stewardessers 'lækkerhed'

Det underminerer kvinders rolle i sikkerheden i luften og gør dem til rene objekter.

Sådan lyder kritikken, efter at rejsesitet Trippy.com - en af verdens største rejsehjemmesider - offentliggjorde såkaldte 'undersøgelser', hvor de rangordnede 'lækkerheden' af stewardesserne hos diverse flyselskaber. Det skriver News.com.au.

2000 personer deltog i rundspørgen, hvor deltagerne blev bedt om at rate stewardessernes udseende på en skala fra 1 til 10.

Deltagerne skulle bedømme udseendet ud fra billeder af kvinder fra hvert flyselskab - billederne var sat sammen ud fra 50 forskellige fotos af kvindelige kabinemedarbejdere taget fra deres LinkedIn-profiler.

Se også: Kvinde sparket af fly: Truede Trump-tilhænger med opkast

'Forældet sexisme'
Ifølge rundspørgen vandt Emirates titlen som det flyselskab, der havde de 'lækreste' kvindelige kabinemedarbejdere, mens American Airlines og Canadas WestJet Airlines blev nummer to og tre.

Men ifølge en lang række kritikere, som har sendt websitet Trippy.com ud i noget af en shitstorm, så er det ikke noget, flyselskaberne skal finde stolthed i.

Stewardesserne er sammensat af billeder fra 50 LinkedIn-profiler. Foto: Trippy.com
Stewardesserne er sammensat af billeder fra 50 LinkedIn-profiler. Foto: Trippy.com
 

Hjemmesiden Mashable.com var hurtige til at kalde det for 'forældet sexisme', mens den største fagforening for kvindelige kabinemedarbejdere ved navn Association of Flight Attendants-CWA har været ude offentligt og fordømme undersøgelsen.

Se også: Ubrugelig! Kunder raser over ny SAS-hjemmeside

- Træning og erfaring er det, der betyder noget, hvis der opstår en nødsituation i 10.000 meters højde, skriver Taylor Garland, talsmand for fagforeningen, i en email til Fox News.

- Association of Flight Attendants-CWA har i over 70 år kæmpet for at stoppe diskriminerende og sexistiske praksis i luftfartsindustrien og over hele verden.

Kun kvinder var med vilje
Talspersoner for Trippy.com har været ude og fastslå, at det var med vilje, at man kun inkluderede kvinder i denne undersøgelse i stedet for at lave et miks af begge køn. Ifølge dem for at sikre den mest 'præcise' data.

- Vi vil følge op med en 'kun mænd-version' af kampagnen i fremtiden. Trippy værdsætter kabinemedarbejdernes vigtighed og pligt, når det kommer til at sikre sikkerheden for passagererne, udtaler hjemmesiden.

Trippy.com blev udnævnt til at være en af de bedste rejsehjemmesider i 2012 af Forbes.

Emirates har ifølge listen de pæneste stewardesser. Foto: Trippy.com
Emirates har ifølge listen de pæneste stewardesser. Foto: Trippy.com
 

Se også: Brug for hjælp på flyet? Sig aldrig dette til en stewardesse

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere