Får du et sug i maven, når flyets hjul forlader landjorden? Og vil du helst undgå at se ud af vinduet, selvom om knægten siger: Se, hvor små husene er.
Så kan en ny app hjælpe dig med at finde ud af, hvad du flyver hen over i 10 kilometers højde – helt uden at udfordre din højdeskræk ved at kigge ned.
Vanvittige love: Her må du ikke smadre øldåser med brysterne
Biler, byer og selv bjerge ser nemlig foruroligende små ud fra den højde. Og det kan alligevel være svært at vurdere, hvilken by det egentlig er, man flyver over, og hvilken bjergkæde det egentlig er, man tager billeder af.
Men heldigvis kan et stykke moderne teknologi hjælp dig med at se, hvad du flyver over, selv om du er for bange til selv at kigge ud af vinduet.
En gruppe amerikanske studerende har nemlig udviklet appen 'Flyover Country', der netop fortæller dig, hvad det er, flyet passerer. Det skriver den engelske avis The Telegraph.
Appen trækker sin data og forskellige kort fra en række geologiske og palæontologiske databaser, som den altså bruger til at give brugerne information om, hvad det er, man kan se fra flyvinduet, hvis man ellers tør.

Vanvittige love: Her må du ikke smadre øldåser med brysterne
Den nye app finder samtidig relevante Wikipedia-artikler, så du kan læse lidt mere om lige præcis de steder, du flyver over på det givne tidspunkt. Så kan du svare på ungernes spørgsmål uden at sætte gang i et galoperende angstanfald.
Fungerer offline
Hovedmanden bag appen, Shane Loeffler, er ikke bange for højder, men elsker vinduespladsen i flyet, og det var rent faktisk også her, at han fik ideen til 'Flyover Country'.
– Jeg sad og kiggede ned på et kæmpe landskab med imponerende geologiske træk, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad det egentlig var, jeg kiggede på, siger han til den The Telegraph.
Et umiddelbart er problem ved appen dog, at man ombord på et fly oftest ikke har adgang til nettet.
Heldigvis kan du indtaste din flyrute på appen hjemmefra, hvorefter den kan lagre kort og andet data på forhånd. På den måde kræver appen ikke, at du er online, mens du er i flyet, og så kan du samtidig have telefonen i den anbefalede flytilstand under hele flyveturen.
'Flyover Country' er endnu ikke 100 procent færdigudviklet, men du kan allerede nu hente den i både Google Play og App Store.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.